Med lov skal land bygges
Særnummer af Danskeren, april 1993.
Helt fra Den Danske Forenings stiftelsesmøde i 1987 i Virumhallen ved København, hvor ingen kunne sige noget som helst om, hvad det overhovedet var, der ville blive dannet, har ekstreme venstrekræfter søgt at forstyrre og ødelægge Foreningens arrangementer. Det er bl.a. sket gennem trusler mod lokaleudlejerne, ved hærværk mod lokalerne og mødedeltagernes ejendele samt ved al slags chikane og fysiske "blokader".
Samtidig er der ført en omfattende tilsværtningskampagne mod foreningen med påstande om, at denne udgør en samling "racister", "fascister", "nazister" o.s.v. Alt dette vrøvl er det i stor stil lykkedes hetzmagerne at få pressen og selv dele af det borgerlige Danmark til at snakke med på.
Udskejelserne havde sådanne former, at Straffelovens bestemmelser gang på gang blev overtrådt. Politiet har imidlertid ikke strafforfulgt de skyldige herfor. Det har nærmest været som om, lovens volds- og hærværksparagraffer ikke eksisterede, når var DDF, det gik ud over - for slet ikke at tale om Straffelovens § 137, der fastslår, at det er forbudt at prøve at forhindre lovlige, offentlige sammenkomster.
Der er åbenbart visse former for kriminalitet, som politiet ikke må få lov til at interessere sig for.
Derfor fortsatte og fortsatte de uværdige optrin.
Stillet i denne situation har foreningen værget for sig med injurielovgivningen i hånden, og har da også vundet en stribe sager. I det tidlige forår 1990 måtte styrelsen imidlertid erkende, at dette ikke var nok til at stoppe overgrebene. Beslutningen blev derfor, at foreningen selv skulle forsøge at finde ud af, hvad og hvem der stod bag terroren, og derefter offentliggøre resultaterne.
Dette særnummer handler om de retssager, der fulgte i kølvandet herpå.
De fortæller en del om demokratiets vilkår i Danmark.
ISS-affæren
I det tidlige forår havde Den Danske Forening netop bestilt - og fået bekræftelse på, at foreningen kunne leje lokaler til sit sædvanlige sommerstævne i ISS kursusejendom nord for København. Medlemmerne glædede sig til arrangementer - bl.a. havde tre veteraner fra Frihedskampen lovet at stille op som talere, herunder nu afdøde Jens Toldstrup, der var kendt som en fremragende taler.
Mødet blev imidlertid ikke til noget. For ISS-ledelsen gik fra lejekontrakten.
Det viste sig, at baggrunden herfor var et brev fra en adm. dir., HD, kaptajn Jens Sejersen til ISS-direktionen. I dette beskyldes foreningen for racistiske tendenser, forbindelser til nynazisterne mv. mv. Brevet indeholdt tillige gedulgte antydninger om, at ISS ville kunne risikere blokader og andre besværligheder, såfremt man ikke fulgte Jens Sejersens gode råd om at sætte foreningen på porten.
Og det gjorde ISS så ilsomt.
Den Danske Forening har adskillige domme for, at foreningen ikke er racistisk. Og foreningen har intet som helst med nazisterne at gøre. Af den grund indledte foreningen injuriesag imod hr. Sejersen for hans udtalelser til ISS.
Denne sag sluttede i Østre Landsret 22/2 1993 (1. afd. a.s. nr. 43/1992). Det blev her fastslået, at foreningen ingen som helst forbindelser har med nynazisterne men tværtimod har holdt sig disse fra døren. Landsretten ville imidlertid ikke tilsidesætte Jens Sejersens udsagn om "racistiske tendenser", idet Retten tog hensyn til bl.a., at udtrykket i det konkrete tilfælde var anvendt i en sammenhæng, hvor det nærmest fremstod som skældsord mod foreningen.
Dommen er blevet fremstillet i pressen som om, DDF nu må kaldes racistisk. Det er altså ikke korrekt. Østre Landsret har tværtimod forlængst fastslået, at foreningen ikke er racistisk og derfor heller ikke må kaldes sådan. En af principafgørelserne herom (af 2/6 1992, 10. afd. 488/1991) vedrører netop en udtalelse i denne retning fra Jens Sejersen.
Sværtningskampagnen mod DDF
ISS-affæren førte til, at DDF begyndte at interessere sig for, hvem hr. Sejersen var.
Direktøren er kendt af mange som en yderst aktiv person i avisernes spalter:
I et interview i Land og Folk 11-12/8 1990 fortæller han f.eks., at Den Danske Forening er racistisk, uanset domstolene mener det modsatte. "Vi må dykke ned i kloaken til Den Danske Forening og beslægtede organisationer. Smøge ærmerne op og få armene ned i lortetønden for at se, hvad der er dernede", siger han. I Fyns Amts Avis 7/12 90 "tager han hatten af" for en person, der på et møde kaldte foreningen racistisk. Og 21/12 90 hævder han endog, at Europaparlamentet har vedtaget en redegørelse, der benævner Den Danske Forening som "kulturracistisk" (hvilket ikke er sandt). 25/8 91 fortæller han i Berlingeren, og 24/8 91 enslydende i Aktuelt, at DDF's formand har udsendt en fortrolig skrivelse til medlemmerne, hvori det anbefales, at foreningen planlægger overgang til en guerilla-krigsfase, hvor medlemmerne griber til vold og driver indvandrerne ud af landet. Han slutter: "det står klart for enhver...at bag ledelsens statistikfusk, floskler og løgne skjuler sig et slæng af rabiate ekstremister, for hvem bombefremstilling og vold er rimelige midler til opnåelse af politiske mål". Og 10/9 91 beretter han sammen med den pakistanske indvandrer Bashy Quarishy i Berlingeren, at "enfoldige mennesker".."har ladet sig manipulere til statistikfusk, løgne og nationalt hysteri fra Den Danske Forenings side", ligesom han omtaler et styrelsesmedlem som "racistisk".
Jens Sejersens medskribent ved sidstnævnte lejlighed, Bashy Quarishy, ligger heller ikke på den lade side. Han har f.eks. i Aktuelt 18/6 1988 skrevet, at DDF "faktisk fører racistisk politik". I EkstraBladet 12/9 1988 er han medunderskriver på en artikel for det såkaldte FÆLLESINITIATIVET MOD RACISME, hvori det hedder, at DDF er "organiseret omkring et racistisk formål". Og i EkstraBladet 3/9 1991 taler han om "Den Danske Forenings sande, racistiske ansigt", ligesom han hævder, at foreningen er kommet med en "opfordring til anvendelse af vold mod indvandrere og flygtninge". Sammesteds 12/11 1988 antyder han endog, at foreningen måske er finansieret af udenlandske racistiske organisationer.
Det er ganske uoverkommeligt at følge alle disse ting op med søgsmål, og det er endog normalt umuligt at samle dem op gennem læserbrevsspalterne. Desværre er det jo også således, at der altid bliver noget hængende tilbage af selv den groveste beskyldning, uanset hvad der gøres for at dementere den. DDF's styrelse søger imidlertid, så godt det nu er muligt, at imødegå tilsmudsninger af denne art. Hvad angik Sejersens og Quarishys indlæg af 10/9 91 i Berlingeren påtog foreningens styrelsesmedlem Harry Vinter sig opgaven.
Harry Vinters svar
Harry Vinter skrev her et svar 17/9 91, som henviste til, at de to brevskrivere er "ekstremister, som det er svært at tage alvorligt", at Quarishy "som tak for dansk gæstfrihed har specialiseret sig i overgreb på møde- og ytringsfriheden", og at han offentligt har erklæret, "at han ikke nærer fine følelser for vore grundlovssikrede frihedsrettigheder", at Jens Sejersen "indtil for nylig var en flittig skribent i Land og Folk" og bl.a. har "specialiseret sig i omsorgsfuldt at opfordre lokaleudlejere til ikke at huse Den Danske Forening, da der ellers kan blive ballade og boycot", samt at de to herrer "har nær kontakt til BZ-kredse".
Dette affødte et injuriesøgsmål mod Harry Vinter fra de to(!).
Ved dommen (Roskilde Ret, 15/1 1992, BS 8-4267/91) blev de kursiverede stykker (men altså ikke det øvrige) mortificeret, d.v.s. kendt ubeføjede. Desuden fik Harry Vinter 5 dagbøder a 100 kr. for i sit svarskrift at have skrevet: "Det kan tillige konstateres, at BZ-kredsens fremfærd udnyttes af hr. Sejersen".
Ifølge Straffeloven og gængs teori kan en person ikke straffes for det, han fremfører som led i sit forsvar for retten. I øvrigt henviste Harry Vinter til, at det jo var disse kredses fremfærd og skræmme-effekten heraf, Jens Sejersen udnyttede i sit brev til ISS. Harry Vinter fandt det imidlertid i betragtning af dommens ubetydelige økonomiske følger ikke umagen værd at anke den.
Hvad der foregik i Retten
Der indgik et usædvanligt stort antal bilag i sagen, hvortil kom forklaringer fra vidner og parter. De to sagsøgeres anbringender for Retten er vist vedstående tillige med en vidneforklaring afgivet af forfatteren Povl Nørager, der var med til at stifte Folkebevægelsen mod Nazisme (se Danskeren nr. 1/1993).
Harry Vinter henviste for sit vedkommende til følgende:
Quarishy og "antiracisterne"
Bashy Quarishy har i en artikel i EkstraBladet 12/9 88 skrevet under på en artikel, hvori han og tre andre repræsentanter for FÆLLESINITIATIVET MOD RACISME, herunder skolelærer ERIK MIKKELSEN og en vis SØREN PETERSEN, erklærer sig "yderst tilfredse med, at det lykkedes at forhindre Den Danske Forening i at holde møde i Brønshøj". De siger ligeledes, at de er rede til at anvende "fysiske blokader" mod møderne, ligesom de udtaler: "Vi nærer ingen fine følelser for de grundlovssikrede frihedsrettigheder...". I et indlæg i JyllandsPosten i slutningen af 1988 udtaler Quarishy, at han fortsat vil opfordre til lovlige demonstrationer og "blokader" mod foreninger og personer, der opmuntrer til fremmedhad.
Quarishy véd, hvordan "blokaderne" mod møderne i praksis gennemføres, for han har oplevet det ved selvsyn ved mindst to lejligheder. I EkstraBladet 29/11 88 (jf. EB 12/9 88) vedkender han sig således, at han var taler ved "FÆLLESINITIATIVETs" "demonstration" ved et DDF-mødet i Virumhallen i efteråret 1987, der faldt meget voldsomt ud. Til B.T. 14/10 87 udtaler han sig ligefrem som en af "arrangørerne" af denne "demonstration", men lægger luft til de BZ-ere, der optrådte. Han var også med under et forsøg på at hindre et foreningsmøde i Østerbro Medborgerhus i september 1988. Mødet måtte på grund af "demonstranterne" og "antiracisternes" aktion over for husets personale og ledelse holdes på gaden, og det kunne længe slet ikke komme i gang på grund af hylen og skrigen fra de grupper, Quarishy deltog i. Mødedeltagerne blev ved den lejlighed overfaldet af BZ-ere med brosten og malingsbomber.
Quarishys medunderskriver på FÆLLESINITIATIVETS Ekstrabladsartikel af 12/9 88, SØREN PETERSEN, står ifølge Berlingeren 23/9 91 bag adskillige BZ-demonstrationer op gennem 80-erne. I et interview med en Ritzau-journalist (udsendt 13/9 91) fortæller han, at palæstinenserbesættelsen af Blågårds Kirke i sommeren 1991 var organiseret af noget, han kalder "Anti-imperialistisk Aktionsgruppe", og hvori han selv deltog, og som bestod af "personer fra FÆLLESINITIATIVET MOD RACISME, folk med tilknytning til BZ-bevægelsen og enkelte fra Palæstinakampagnen".
Den anden af QUARISHYS medunderskrivere, nemlig skolelærer ERIK MIKKELSEN, er ifølge egne angivelser i et indlæg i EkstraBladet 12/6 90 (der dog ikke blev fremlagt i sagen) foruden at være "aktivist" i FÆLLESINITIATIVET også tilknyttet INTERNATIONALE SOCIALISTER og ISHØJ-KOMITEEN MOD FREMMEDHAD. Han skriver bl.a. i indlægget: "For os er det afgørende i øvrigt ikke, om en aktion er 'legal' eller ej, men om den fremmer kampen eller hæmmer den". Han udtrykker endvidere tilfredshed med, at det er lykkedes at få Den Danske Forening til at "fremstå..som en ekstremistisk, indvandrerfjendsk organisation". (Mærk, at det afgørende altså ikke er, hvad foreningen faktisk er, men hvordan man kan få den til at se ud!). Han har haft det uheld at blive fotograferet i anførerposition med en megafon i hånden i spidsen for en gruppe hætteklædte BZ-erne, der er i kambolage med politiet, og fotografiet blev forelagt Retten.
INTERNATIONALE SOCIALISTER, som ERIK MIKKELSEN kommer fra, er i parentes bemærket (heller ikke disse oplysninger blev fremlagt for Retten) en ekstrem venstregruppering, der indgår i FÆLLESINITIATIVET, og som gang på gang har deltaget i aktioner mod Den Danske Forenings møder. Gruppen opererer bl.a. ud fra sloganet "luk grænserne op" og har vedtaget, at "fascister og nazister skal ingen ytringsfrihed have" (jf. deres skrift "International Socialisme", 13/11 1990). En repræsentant for dem har til Aktuelt 14/3 1992 bl.a. udtalt: "Vi er ikke specielt ophidsede over, at de (blekingegadebanden, red.) skød en betjent...Vi synes heller ikke, at det er specielt moralsk forkasteligt at stjæle fra en bank".
Jens Sejersens "kære" ven
For hr. Jens Sejersens vedkommende havde Harry Vinter hæftet sig ved dennes bekendtskab med en vis ERIK JENSEN, som af Jens Sejersen i JyllandsPosten 3/6 1990 betegnes som en "god ven" (se i øvrigt om denne Danskeren nr. 6/1992). I et processkrift af 1/3 92 i sagen mod Harry Vinter kalder Jens Sejersen oven i købet ERIK JENSEN for en "god og kær ven".
Forbindelsen mellem de to skyldes, at de har "antiracistisk" arbejde som fælles interesse. De beskæftiger de sig således med at "afsløre" "nazister" i det danske samfund og med at "kæmpe" mod "højreekstremistiske", "racistiske" kræfter i det. De kommer af den grund bl.a. flittigt til alle retssager, der har noget med racisme og nazisme at gøre.
ERIK JENSEN fremstilles i pressen som historiker og forsker på Københavns Universitet - hvor man imidlertid over for Harry Vinter har nægtet at kende noget til ham. I virkeligheden kommer han fra det såkaldte DEMOS.
DEMOS er et foretagende, som ERIK JENSEN i VS-partiblad nr. 1/1991 selv karakteriserer som "et led i en større helhed - den revolutionære venstrefløj". DEMOS er, siger han her, et butiksfællesskab, hvori indgår bl.a. FÆLLESINITIATIVET MOD RACISME og AUTONOMT INFO, "der har sine rødder i BZ-bevægelsen", som han siger. Han er i øvrigt i stand til i DEMOS-nyhedsbrev nr. 12/1990 at redegøre for, hvem der er og har været BZ-ere, og hvad de har foretaget sig.
Flere bilag i sagen bekræfter FÆLLESINITIATIVETS og AUTONOMT INFO's placering som led i DEMOS og deres BZ-baggrund.
For FÆLLESINITIATIVETS vedkommende fremgår det f.eks. af et indlæg i "Arbejderen" 29/6 90, hvor "BZ-miljøet i Århus" f.eks. skriver: "Vi kalder os for antiracister og vort fællesskab for 'Fællesinitiativet mod Racisme'..". Og i et verbalt slagsmål i "Klassekampen" 4-10/10 90 fortælles, at FÆLLESINITIATIVET nødig ville "hægte (BZ)miljøet af", da man aktionerede mod DDF's grundlovsmøde i Århus 5/6 90. Ifølge et dokument udleveret ved et af FÆLLESINITIATIVETS arrangementer skal "antiracister" "modarbejde" "organiserede racister" "overalt". "Vi skal forhindre dem i at komme ud med deres synspunkter....Vi skal ikke gå i dialog med dem, men offensivt stoppe deres muligheder for at komme til orde".
AUTONOMT INFO gør heller ingen hemmelighed af, hvem der står bag denne anonyme betegnelse. Således fortæller gruppen i skriftet "Fingeren", nov. 87, udgivet på DEMOS' adresse (Elmegade 27), at "vi er primært folk med tilknytning til BZ-miljøet". I samme nummer reklameres i øvrigt "antiracisters" ødelæggelse af DDF's formandens bil forud for det møde i Virum, hvor hr. Quarishy var taler. I "Fingeren" nr. 20 fortæller AUTONOMT INFO også, at DEMOS-butikken nu er suppleret med en ny gruppe, som bærer det maleriske navn FYR OG FLAMME. "Den nye gruppe har betydet at en del flere folk fra BZ miljøet er begyndt at bruge shoppen - og det er jo fedt", siges det.
AUTONOMT INFO's karakter fremgår i øvrigt bl.a. af et åbent brev, gruppen har sendt til de i Blekingegadesagen. Heri står bl.a.: "Vi véd ikke, om det er rigtigt, at I eller andre har plyndret bankerne og sendt pengene til PFLP (en palæstinensisk terrororganisation, red.). Men hvis I har gjort det, synes vi, det er fedt..".
Ifølge DEMOS Nyhedsbrev nr. 10, maj 1990 tager grupperne i butiksfællesskabet "fælles politiske initiativer sammen".
DEMOS optræder i øvrigt på plakatmateriale sammen med de herunder hørende grupper, eller disse optræder i sammenhæng med hinanden og tilsvarende grupperinger. Karakteristisk er f.eks. en demonstrationsplakat mod FN-indgrebet over for Irak i 1990 og med opfordringer til at støtte infatidaen i Israel og "bekæmpe zionismen". Her optræder f.eks. INTERNATIONALE SOCIALISTER, VENSTRESOCIALISTERNE, DANMARKS KOMMUNISTISKE PARTI, SOCIALISTISK ARBEJDERPARTI, REVOLUTIONÆRE KOMMUNISTER, DET KURDISKE KULTURHUS, ANTI-IMPERIALISTER I BZ, ANTIREPRESSIONSGRUPPEN, FÆLLESINITIATIVET MOD RACISME og GADENS PARLAMENT.
Man skal være opmærksom på, at de nævnte og andre "antiracistiske" organisationer stort set domineres af de samme (ret få) personer. Disse går således ud og ind mellem hinanden under stadig nye - og ofte tilforladelige - organisationsnavne. 4/6 91 rapporterer Politiken f.eks. dannelsen af den nye organisation FAIR PLAY, (som både Jens Sejersen og Bashy Quarishy i øvrigt deltager i). Det fremgår, at bl.a. FÆLLESINITIATIVET og ISHØJ-KOMITEEN mod FREMMEDHAD også er med i FAIR PLAY. FAIR PLAY har opnået store økonomiske tilskud fra EF på et tidspunkt, hvor organisationen hverken kunne fremvise en bestyrelse endsige vedtægter. Men dette er i og for sig retssagen uvedkommende.
Ingen har forbindelse med BZ eller vold
Det er også karakteristisk, at de personer, der optræder ved navn i tilknytning til de "antiracistiske" organisationer, naturligvis altid tager officielt afstand fra voldelige metoder, ligesom de lægger afstand til BZ.
Både Jens Sejersen og Bashy Quarishy lægger naturligvis også afstand til BZ og tager afstand fra voldelige metoder.
Ifølge Roskildedommen har Jens Sejersen under sit mangeårige, intime samarbejde ikke haft anelse om, hvad ERIK JENSEN var og foretog sig, uagtet han som led i det "antiracistiske" arbejde bevisligt fra ERIK JENSEN har fået materiale i hånden, der bærer "DEMOS" mærke.
Manipulationens mester
Oplysningerne om Jens Sejersens forbindelser kom frem, da DDF begyndte at undersøge hans baggrund. Der kom imidlertid mere frem.
Således lykkedes det at skaffe en båndoptagelse af en samtale, han havde haft med en af sine venner. På baggrund af denne fandt foreningen belæg for at skrive i Danskeren nr. 5/1990, at Jens Sejersen "i privat selskab kan finde på at udtale, at han kynisk manipulerer pressen, blæser på vor grundlov og om nødvendigt vil bruge vold til at opnå sine formål". I samme nummer omtales foreningen Jens Sejersen som en person "der vedkender sig Goebbels' (den nazistiske propagandaministers) metoder i sin politiske sags tjeneste".
Jens Sejersen mente åbenbart ikke, at foreningen var i stand til at føre sandhedsbevis for, at han havde sagt sådan, og stævnede derfor Danskerens ansvarshavende redaktør, Sune Dalgård, for injurier.
Man kan imidlertid ikke dømmes for injurier, hvis man udtaler noget sandt om en anden - uanset hvor belastende det er for ham. Og i Landsretten fremlagde Sune Dalgård en båndoptagelse af Jens Sejersens nævnte udtalelser.
Denne blev herefter afspillet i Østre Landsret - for de måbende landsdommere. De frikendte herefter Sune Dalgård og tilkendte ham sagsomkostninger (dom af 22/2 1993, 1. afd., a.s. nr. 312/1991).
Jens Sejersens udtalelser, ifølge hvilke han vedkender sig Goebbelske metoder mv.mv., blev fremlagt i Harry Vinters sag til bevis for, at Jens Sejersen var ekstremist. De blev imidlertid tilsyneladende ikke tillagt betydning af Retten. Antagelig fandt dommeren dem ikke bevist - og Retten ville heller ikke efterkomme et ønske fra Harry Vinter om at udsætte sagen på Landsrettens bedømmelse af den båndoptagelse, der dokumenterer, at Jens Sejersen har sagt sådan.
På illegaliseringens vej
Mødeoverfaldene var også baggrund for en anden dom:
I 1990 blev grundlovsmøderne overfaldet over hele landet. I Århus, hvor byens viceborgmester skulle tale, var det særlig galt. Lokaleudlejeren gik således fra aftalen, efter at politiet havde fortalt ham, at der måske var anbragt bomber hos ham. De lokale BZ-ere mv. hovérede. Det var bl.a. lykkedes dem at tage lokale fagforeninger til indtægt for støtte til deres "antiracistiske" aktion. "Vi skal ikke give dem (DDF) en chance for at vinde opbakning i ly af pænhed fra vores side", sagde en af talerne ved FÆLLESINITIATIVETS "demonstration" ved den lejlighed (båndoptagelse).
I den anledning skrev DDF's formand til de pågældende forbunds hovedledelser og vedlagde plakaten, der viste, hvad forbundene blev taget til indtægt for, samt en oversigt over samtlige overfald på møderne med oplysning om de anvendte overfaldsmetoder. Og formanden spurgte, om forbundene ville vedkende sig den slags. Han kaldte overfaldene for "mødeterrorisme" og kampagnen mod foreningen med racisme- og nazismebeskyldnigner for en "løgnekampagne" (der blev også vedlagt en redegørelse for, hvorledes domstolene har fastslået, at det er ulovligt at rette den slags beskyldninger mod foreningen).
Nogle af forbundene svarede høfligt, men Bibliotekarforbundet, hvis lokale klub havde været indblandet, svarede ikke. I stedet oplyste forbundet i forbundsbladet, at man ikke så anledning til at gå i dialog med dette "sammenrend af forstokkede fremmedhadere" (DDF).
Anderledes da "INTERNATIONALE SOCIALISTER" var udsat for bombeaffæren i Søllerødgade. Da tog Bibliotekarforbundet straks i sit blad afstand fra politisk vold!
Da forbundsbladet tillige i en leder havde givet læserne det indtryk, at DDF havde kontakter til nazilederen, Riis Knudsen, anlagde DDF sag. Ud af landets over 1000 biblioteker, var der nemlig i forvejen kun omkring en snes, der abonnerede på Danskeren, og fra flere af disse kom der nu opsigelser af abonnementerne.
Da Riis Knudsen imidlertid ikke var nævnt udtrykkeligt ved navn i lederen, ville Landsretten (21/12 1992, 11. afd. a. s. nr. 169/1992) ikke anfægte den. Dette gjaldt, uanset Bibliotekarforbundet først under selve det afsluttende møde i byretten fortalte, at det ikke var nazilederen, man havde sigtet til med det, forbundet skrev om DDF. Og uanset forbundet skønt opfordret hertil undlod at oplyse sine læsere om, at det ikke var nazilederen, forbundsbladet havde sigtet til at sætte i forbindelse med DDF, men tværtimod som svar på opfordringen i en notits i bladet nærmest bekræftede, at det var denne, man havde sigtet til på.
Landsretten fastslog endvidere, at omend foreningens virke i sig selv ikke er kritisabelt, er foreningens sprogbrug, herunder i brevet til bibliotekarforbundet, unuanceret og bastant. Derfor så Landsretten ikke grund til at dømme forbundet for at have kaldt foreningen et sammenrend af forstokkede fremmedhadere. Forbundet måtte dog selv bære sine omkostninger (og ansås altså selv at være skyld i sagen).
Vi beder dem, der har deltaget i de terroriserede møder, om at overveje, hvorvidt udtrykket "terror" er for unyanceret og bastant. Og alle medlemmer kan jo overveje, om det er for meget at kalde den kampagne, der har været rettet mod foreningen med beskyldninger for racisme og nazisme og sammenkoblinger med samme, for en "løgnekampagne".
Der blev afgivet forklaring for landsretten af to vidner, der selv havde været udsat for det, der altså ikke må karakteriseres som terror.
Det ene var Aleksander Dresler, polsk flygtning fra Hitlers KZ-lejre. Han var blevet søgt hindret adgangen til foreningens stiftende møde af "demonstranter", hvoraf nogle bar sorte hætter, og oplevede, at der blev kastet sten gennem vinduerne til mødelokalet. Ved en anden lejlighed, hvor han skulle høre en norsk frihedskæmper tale, var han blevet forulempet af "demonstranterne" med tilråb, spytklatter m.v. og var blevet grebet af "antiracisterne" og kastet mod en mur.
Det andet vidne, foreningens daværende formand Sune Dalgård, berettede også, hvorledes stiftelsesmødet var blevet søgt hindret, og hvordan der var kastet en røgbombe ind i lokalet. Også ved andre møder var der voldsomme tumulter med anvendelse af kasteskyts fra "demonstranternes" side, hærværk m.v. Han havde fået totalødelagt sin bil ved en sådan lejlighed af ukendte personer.
Udskrift af båndoptagelse af samtale mellem Frede Farmand Rasmussen (F) og Jens Sejersen (S) 1/5 1990 på Jacobs Bar, Århus
Den kronologiske orden kendes ikke og må derfor betragtes som tilfældig.
.....
S: Og det er jo forskellen på os to. Det er ikke objektivt, det er ikke..
F: Du var da nede på politistationen også?
S: Nej jeg har ikke været der.
F: Var du ikke nede der?
S: Nul
F: Nå, OK
S: Jeg har intet haft med det at gøre
F: Nej men i hvert fald, jeg har hørt i rapporten, at du ville tæske Jørgen (en kendt nynazist, red.).
S: Det er muligt.
F: At du så fysisk ikke vil udføre det, men i hvert fald bliver du tillagt det.
S: Det var helt konkret, hvad jeg har sagt. Jeg sagde, at jeg går op og pander ham en.
F: Jamen det er, hvad der er registreret!
S: Og så sagde jeg, at så kan I køre mig på spjældet og så (uhørligt). Men jeg kunne ikke drømme om...Jeg måtte gøre et eller andet for at redde situationen, og det var bare det, der skulle til. Og så kan man så sige, at med dine objektive briller...OK jeg har opnået det, jeg ville, og på samme måde opnår jeg nogen ting jeg vil på nogen andre områder ved at gøre et eller andet, som i dine objektive briller ikke er... strider mod Grundloven og Fanden og hans pumpestok. Men jeg ku da ikke ... jeg ku da ikke drømme om...ved du hvad, jeg ville jo være blæst heroppe ...tror du jeg har lyst til at få en voldsdom - vel har jeg da ej, det kunne jeg da ikke drømme om - men jeg er god til at manipulere (uhørligt) ... Der manipulerede jeg med nogen betjente, og så fik jeg situationen derhen hvor.....
- - - - - - - - - - -
F: Jeg arbejder alene for at vi har en forfatning som sikrer os et af verdens bedste demokratier, og dem, der ødelægger det, ja de vil få min hakkemaskine at føle.
J: jeg er enig.
F: Ja!
J: Ja, så er vi jo bedøvende enige.
F: Ja, meget enige.
J: Ja, midlerne er bare lidt forskellige.
F: Ja, og det var også det, du sagde i telefonen. Du sagde: "Grundloven den vil jeg skide på, når det gælder nazisterne, de skal have bank". Og så tænkte jeg, godt det er dér grænsen går, det er da legitimt... hi hi.
J: Ha ha ha æh ha ha
F: Det kan du da godt huske?
S: Ha ha ha ... ja ja.
F: Se det siger du ikke i TV når vi to sidder ved siden af hinanden; det kunne vi jo godt risikere at komme?
J: Så siger jeg ikke hvad, siger du?
F: Så siger du ikke det der, at du vil skide på Grundloven og... (afbrydes)
J: Jo.
F: Nå, det var satans!
J: Jo, det kan jeg godt fortælle dig.
F: Du vil altså offentligt vedstå dig det (afbrydes)?
J: Ja, det vil jeg.
F: Når det handler om at bekæmpe nazisterne?
J: Det sagde jeg også til dig lige før. Når det vedrører organisationer eller personer som offentligt bekendtgør at de ønsker at nedbryde demokratiet...
F: Det gør Den Danske Forening ikke.
J: Hva?
F: Det gør Den Danske Forening ikke.
J: Det har du ret i.
F: De udgiver sig selv som et åndsfællesskab. Jeg er da ligeglad hvad de udgiver sig for, jeg skal da bare forstå det.
J: Ja, der er jeg enig med dig.
F: Hvorfor så bekæmpe dem - hvorfor bekæmpe dem?
J: Vi vil bekæmpe de tanker, de har.
F: Hvorfor så gøre det ved at hindre ders møder?
J: Det er for at anskueliggøre for EkstraBladets læsere...
F: Op i røven, de bliver da fyldt med løgn for Fanden.
J: Ja.
F: Der er ikke ét sandt ord.
J: Nej, det er pisse ligegyldigt.
F: Lad dog foreningen afholde ders møder, det har de deres grundlovssikrede ret til.
J: Det er for at tilkendegive over for de mennesker, (EB's læsere, red.) ved at lave en pseudobegivenhed, det er en pseudobegivenhed, det er pisse ligegyldigt om de holder deres møder i Holte eller noget sted.
F: Det er det da ikke, når du forhindrer dem i det.
J: Nej, men det er ikke pisse ligegyldigt, at der pludselig en dag står at ... eller et eller andet firma, der er offentligt kendt ... de er udelukket fra at holde møde oppe i ISS. Så siger folk: "Den Danske Forening... er der et eller andet galt med Den Danske Forening? Hvad er det for noget? Hvorfor ISS? De har 40.000 ansatte? Hvorfor kan de ikke holde ders møde nede på biblioteket i Gentofte? Der er vist noet galt... vi må vist hellere, æh, ja det er noget med racisme, ahh aha, der er nogen, der mener sådan, det kunne jo godt være, at jeg tager fejl så, det jeg mente om Fremskridtspartiet."
F: Nå?
J: Dér har det betydning.
F: Og dermed siger du jo også .. (afbrydes)
J: Dér har det betydning.
F: Og dermed siger du jo også, at KAN jeg Jens Sejersen manipulere med medierne, så gør jeg det?
J: YES SIR!
F: Det gjorde Goebbels også!
J: JA!
F: Ha ha ha - det gjorde Jens Goebbels også!
J: Ja, Det gør han. Og jeg er heller ikke i tvivl om de modstandere, de meningsmodstandere, æh, vil behandle mig på fuldstændig samme måde.
F: Her sidder jeg som registrator over sandhedens hellige dyd, og så sidder du og erklærer, om du så kraftedeme skal manipulere medierne for at bruge dem som en del af et kampmiddel!
J: Ja, det er det, det handler om.
F: Jamen så brug det inden for vor forfatnings rammer!
J: Ja!
F: Jeg tror at sandheden, selv om det er en meget lille jomfru, så tror jeg at...
J: Det er jo sandheden!
F: Nej, det er sandheden, at du bruger medierne til at fremme...
J: Det er jo sandheden, at de (Den Danske Forening, red.) har måttet flytte deres møde.
F: Ja, det er sandheden.
- - - - - - - - - - -
S: Jeg vil godt fortælle dig én ting, jeg vil godt lige fortælle dig én ting. Nu kommer det igen frem, vores forskellige måder at arbejde på.
F: Ja, godt. Godt, måske kan vi...
S: Jamen hør nu her
F: Ja, ja
S: Ja netop! ... Det er sgu da meget interessant. Du står med dit lydarkiv og dine objektive.... meget objektive opfattelse af tingene - ikke, dine dokumenter? Men kære Frede, sådan kører verden ikke. Verden kører ikke på objektive facts. Den kører på nogle helt andre ting. Nå! Hvis jeg f.eks. går ind for at, øh, (uhørligt), men hvis jeg nu gik ind for .... Jeg tror ikke det er klogt at gøre det her (uhørligt) mellem os sagt tror jeg ikke det er klogt at føre Magath (en person med påstået forbindelse til nazisterne, red.) som vidne. Men hvis jeg nu gik ind for, at det var klogt at køre Magath som vidne, så ku det være ud fra helt andre motiver. Så ku det være fuldstændig ligegyldigt, hvad han har... hvad Jørgen Nielsen har sagt. Men hvis jeg kunne få Jørgen Nielsen...en vidneforklaring, hvis jeg kunne få Riis Knudsen ud at skide på det her, så er jeg bedøvende ligeglad med, hvad der er objektive facts. Det er forskellen på dig og mig. Og derfor siger du...
F: Derfor registrerer...
S: Derfor siger du, altså i din verden, i dit univers gør man ikke sådan nogen ting, men det er helt, helt, helt andre ting...jamen fordi...du skal ikke tro, at når jeg laver ... prøver at lave et eller andet træk på et eller andet område, at det så er ud fra nogen objektive kriterier. Næ, det er ganske simpelt, at jeg siger..det er jo, det er jo en lorteleg uden lige. Se, hvis vi nu gør sådan, så kan vi få, det kan være, der sidder en journalist..det kan være det er det, der gør udgangspunktet. Så kan vi få pressen til at ta sådan og sådan og sådan....Ved du hvad: Magath er ikke en hyle fis værd som menneske, han er psykopat, øh, hans øh forhold til DNSB's ledelse er perifert, øh,
F: (uhørligt)
S: det er helt ude i periferien.
F: Stakkels mand:
S: Men..hvis ... hvis ...og det kan jeg sidde og fortælle dig det her...fordi jeg ved at det, altså, der er ikke nogen mulighed for, at det ka....... Men hvis du hørte mig i retten. Hvis jeg så sku. Nå ja jo men altså hvis det kunne blive brugt på en eller anden måde. Men hvis du hørte mig i retten udtale mig om Magath, og hvad jeg mente og så videre, hvilke forhold...så ville du høre en helt anden historie......
- - - - - - - - - - - -
F: Du sagde til mig, altså når det gælder det her, jeg vil ikke sige, at du ordret har sagt sådan, men når det gælder Grundloven, så vil du skide på den, for når det er nazister, så skal de have bank.
S: Nej.
F: Det sagde du til mig!
S: Jeg har ikke sagt, at de skal have bank. Men jeg har sagt, at de kan ikke påberåbe sig demokratiets rettigheder, når de ønsker at nedbryde demokratiet. Dem skal de ikke have til rådighed, det er min opfattelse.
F: Hvordan kan du forhindre dem i det? Jamen demokratiet er jo nemlig det, du bliver jo nødt til at acceptere de spilleregler. Det er jo det, der er demokratiets finesse. Det har de jo lov til... Jeg accepterer det da
S: Jeg accepterer ikke de spilleregler.... Jeg accepterer ikke at de skal ... jeg accepterer, jeg kan gå så langt, jeg kan acceptere at Fremskridtspartiet skal leve...
F: Jamen hvis nu Poul ...
S: Men de har ikke åbent bekendtgjort at de vil nedbryde demokratiet, men det har Riis Knudsen (nazilederen, red.).
F: Han vil afskaffe det, når han får magten
S: Så skal han da edder hugge mig sgu da ikke leve under ...det (uhørligt)
F: Det kan du da ikke forhindre ham i, det kan du da ikke forhindre dem i - det er da demokratiets vilkår.
S: Det vil jeg forhindre ham i, at han overhovedet, overhovedet får nogen indflydelse.
F: Jamen hvordan?
S: Det vil jeg bekendt...
F: Med alle midler?
S: Om nødvendigt med vold, ja!
- - - - - - - - - - - - - -
F: Du skal ikke forhindre Den Danske Forening i at holde møde..
S: Jo!
F: Nej!
S: Jo, det kan jeg garantere dig, også i den grad. Ligegyldigt hvor helvede...
F: (Uhørligt)
S: De skal piskes op på en lille øde ø oppe i nærheden af Færøerne. Det kan jeg godt love dig for. Også i den grad.
- - - - - - - - - - - - - - - -
F: Hold da kæft du, hvis du, hvis man laver en landsforening mod nazisme (Folkebevægelsen mod Nazisme, red.), så er det kraftedemig bare at give dem mere blæst. Lad dem da gå og passe deres kyllinger selv, ordne det lige så stille bag plankeværket.
S: Der tager du fejl...
F: Jamen altså jeg har den holdning...
S: Der tager du fejl...
F: ... men jeg er da ikke uenig med dig i, hvad målet er, men metoderne er jo vidt forskellige
S: Der tager du igen fejl, fordi i det øjeblik, jeg kan komme ... jeg har så lidt med den bevægelse at gøre, og den interesserer mig så lidt...
F: OK
S: skal jeg sige til dig i fortrolighed...Det skal (uhørligt) selvfølgelig vide. Og jeg har intet med den at gøre, ingenting, ikke ret meget...
F: Nej
S: Det har jeg... det eneste
F: Jajajajaja haha
S: Men jeg kan bruge den
F: Ja, det har du sagt flere gange, det er mit adgangskort til at komme frem
S: Nå OK. Det kan du edder hugge mig...
F: Jeg husker det ordret
S: Nu forbavser du mig
F: Jeg husker, hvad der foregår, det er jo derfor jeg er..
S: Du er meget objektiv, det er nemlig rigtigt...
F: Jeg husker, hvad du sagde. Du sagde til mig: "Folkebevægelsen er mit visitkort, således at jeg kan komme ind dér, hvor jeg normalt ikke kan,....
S: Ganske simpelt!
F: .... og jeg bruger den, som det passer mig".
S: Groft!
F: Sådan sagde du
S: Groft
F: Fint
S: Sådan
F: Og det kan jeg huske
S: Sådan!
F: Og jeg huske
S: Jeg véd udemærket godt. Jeg véd udemærket, jeg véd udemærket - det er uhyggeligt ikke,
F: Hvorfor dog det?
S: En kvart million - det er dejligt at komme til (beløbet svarer til Folkebevægelsen mod Nazismes formue dengang, red.)
F: Nej nej! Men lad os bare forudsætte, at "jeg" kommer til det...hvad tror du så, at jeg tror om demokratiet? .... Jens??
S: Ved du hvad, der er noget, du tager fejl af
F: Jeg spørger dig, hvad tror du??.. Så tror jeg, at demokratiet er for svagt til at bekæmpe, altså må vi gøre noget. Men du får aldrig nogen sinde de små 2-300 mennesker (nazisterne, red.) i Danmark til at true et demokrati, det eneste man kan gøre ved at anvende hårde organisationer mod dem, det er faktisk at fremme deres sag! Dér skiller du og jeg. Du skal da bare lade dem være... jamen hold da kæft, hvis man laver en landsforening mod Nazisme, så er det da kraftedemig bare at give dem mere blæst. Lad dem da gå og passe deres kyllinger selv og ordne det lige så stille bag plankeværket.
S: Der tager du fejl!
F: Ja, men altså
S:Øhe
F: Jeg har den holdning...
S: der tager du fejl!
F: Men jeg er da ikke uenig med dig i, hvad målet er, men metoderne er jo vidt forskellige!
S: Der tager du igen fejl, for i det øjeblik, jeg kunne komme...jeg har så lidt med den bevægelse (Folkebevægelsen mod Nazisme, Red.) at gøre, og den intereresserer mig så lidt...
F: Ja, OK
S: skal jeg sige til dig i fortrolighed, det skal jeg selvfølgelig (uhørligt). Men jeg har intet med den at gøre
F: Nej
S: Ikke ret meget
F: Jajajaja
S: Det har jeg ikke
F: Jajajaja hahahaha
S: Men, men jeg kan bruge den
F: Ja, det har du sagt flere gange, det er mit adgangskort til at komme frem
S: Nå, OK øh, Ja det kan du edder hugge mig, det må jeg sige, nu forbavser du mig
F: Nej, jamen jeg husker, hvad der foregår, det er jo derfor...
S: Du er meget objektiv, det er nemlig rigtigt
F: Jeg husker, hvad du sagde før, du sagde til mig: "Folkebevægelsen er mit visitkort, således, at jeg kan komme ind dér, hvor jeg normalt ikke kan...
S: Ganske simpelt!
F: Og jeg bruger den, som det passer mig"
S: Groft?
F: Sådan sagde du!
S: Groft!
F: Fint!
S: Sådan!
F: Det kan jeg huske.
S: Sådan! |
