Der findes ikke noget mere racistisk end islam. Det er selve fundamentet. I modsætningsforholdet til alle andre mennesker der enten skal omvendes, underlægges eller slås ihjel, har islam sin selvforståelse. Det er i bekrigelsen af andre mennesker, sådan som Muhammed på sin Medinafærd praktiserede det, at islam har sin eksistensberettigelse. Det er først herfra den islamiske kalender starter.

Islams repræsentanter betragter alle andre mennesker som ikke rettroende, og kalder dem vantro og kuffar'er. De er ifølge det islamiske værdisystem urene undermennesker.

Det kan man da, efter de venstreorienteredes ny-definition af ordet, kalde racisme !

Muslimernes racisme er ikke kun rettet mod anderledes troende, men er i særlig høj grad fordømmende og diskriminerende mod jøder og homoseksuelle. Det er religiøst påbudt, at stræbe disse mennesker efter livet, og det er ifølge islam en god gerning, at slå dem ihjel. Muslimen bliver derved ikke bare en god muslim, der får heltestatus. Skulle han være så heldig, at miste livet i udåden, så bliver han martyr og ryger direkte i paradis, hvor han straks omringes af 72 skønne jomfruer. Den slags blodudgydelser er noget familien er meget stolte over, og det booster tilmed familiens ære. Ifølge islam er dette jihad, mens det for alle os andre er det ultimative udtryk for racisme. Alle vantro liv der tages tæller plus i det værdisystem.

Ifølge en psykiater er det vrangforestillinger. Det er et symptom, og del af et psykotisk sygdomsbillede. Hører vedkommende også stemmer, så er diagnosen skizofreni.   

De kulturradikale, de socialister og de muslimer der arbejder på at bane vejen for islam, har ofte hævdet, at tørklædet bare er et stykke stof. Det sidste skud på stammen af vildledningsmanøvrer, er at sidestille tørklædet med at tage træsko på - og man tager da ikke afstand fra et menneske med træsko på ! Sådan skrev en muslima med tørklæde, der oven i købet er folkeskolelærer i Danmark (sic!), i et debatindlæg i Berlingske Tidende den 29/11 2017.

Uanset hvor opfindsom indgangsvinklen er, og uanset hvordan man vender og drejer anskuelsen af det muslimske tørklæde, så ændrer det ikke ved symbolikken. Det tørklædet symboliserer er en tand mørkere end sort. Det symboliserer skellet mellem rettroende og

ikke-rettroende, mellem ren og uren, mellem undermenneske og overmenneske, og så tilkendegiver tørklædet, at man tilslutter sig det islamiske værdisystem.

Når en muslimsk kvinde vælger at tage tørklædet på, så markerer det, at man lægger afstand til den umoralske vestlige frihed, og tilslutter sig det islamiske "moralske" dydige menneskesyn - den islamiske racisme.

Tørklædet er symbol på den skinbarlige racisme. Det er et par træsko ikke.

Steffen Wernberg-Møller