Det er et kæmpeproblem, at dem der bestemmer i samfundet, ikke ved hvad islam er. I mange år er det lykkedes dem, trods talrige advarsler og en virkelighed der på daglig basis har viftet med en vognstang, at afskærme sig fra livsvigtig indsigt. Nu sidder vi så alle i suppedasen, for man kan ikke, så at sige, titrere sig ud af problemerne ved, at tilsætte samfundet islam i et langsommere tempo, og man kan ikke, på homeopatisk vis, fortynde sig ud af problemerne.

I andre ord, så bliver muslimerne ikke mindre muslimske og mere integreret eller assimileret, bare fordi man importerer dem i et langsommere tempo jf. politikernes fejlagtige antagelse, at antallet betyder noget, og de bliver heller ikke demuslimificeret, ved at fortynde dem, og sprede dem ud i større områder, sådan at de er mere jævnt fordelt. Det bliver de ikke mindre religiøse af, faktisk nok tværtimod, hvis jeg kender islam ret, så bliver hver enkelt generelt mere stålsat.

Der er kun en måde at løse dette problem på. Først så skal man stoppe ulykken og stoppe al asyl til muslimer, der i stedet skal hjælpes i lokalområderne, og så skal man med det samme stoppe al familiesammenføring denne vej fra syd mod nord til Danmark og resten af Europa, og i stedet indlede gode anstændige repatrieringer til de ca. 75% som ikke ønsker at leve fri ligestillede liv i frie samfund. 

Det er en hård beslutning, for den nødvendiggør et andet tiltag som vi helst var foruden, nemlig et nyt jerntæppe mellem den ufri islamiske, og den fri vestlige verden. Det indebærer, at den del af islam - den ideologiske politiske del - som påbyder samfundsindretningen, forbydes i Vesten. Det indebærer også, at den ideologiske politiske del af islam, ikke længere må kunne skjule sig og nyde beskyttelse under religionsfriheden i den fri vestlige verden. 

Herefter må den fri verdens frihedsværdier aldrig igen kunne misbruges til afmontering af friheden. Her er friheden påbudt, ligesom ufriheden er påbudt i den islamiske verden.

Steffen Wernberg-Møller