Forskellige kulturer kan have diametralt modsatte holdninger til det samme fænomen. Det gælder for eksempel pædofili.

En retssag som den, der i øjeblikket finder sted i Belgien mod den pædofile bortfører, voldtægtsmand og morder Marc Dutroux, kunne næppe have fundet sted i et muslimsk land.

For under islam er kvinder altid spærret inde, de bestemmer ikke selv hvem, de vil have sex med eller hvornår, og der er ingen aldersmæssig grænse for, hvornår piger må udnyttes til sex.

Indespærring

Først og fremmest bestemmer muslimske piger ikke selv hvem, de skal giftes med.  Opsætsighed straffes med "æres"mord. Muslimske mænd kan frit bemægtige sig ikke-muslimske piger, når de benævnes "krigsfanger", og gøre med dem, hvad de vil.

I sit skrift "I am a Moslem woman" opregner den iranske kvinde Homa Darabi tilværelsen for muslimske kvinder:

"Jeg må ikke rejse, arbejde, studere, melde mig ind i en forening, ja - end ikke besøge en veninde eller min familie uden min mands tilladelse.

Jeg skal opholde mig der, hvor min mand siger, jeg skal være."

Det svarer til de forhold, som Marc Dutrouxes ofre levede under. 

Misbrug og mishandling

Videre skriver Homa Darabi:

"Jeg skal adlyde alle min mands forlangender inklusive de seksuelle. Hvis jeg afslår, har han ret til at nægte mig mad, husly og alle livets nødvendigheder. Jeg har pligt til at adlyde, hver gang han forlanger sex." 

Den iranske religiøse leder Hojatoleslam Imani fastslår, at "en kvinde skal affinde sig med enhver form for vold eller tortur, hendes mand udsætter hende for, for hun står i et og alt til hans rådighed. Uden hans tilladelse må hun ikke forlade sit hus, end ikke for at udføre gode gerninger."

I både Frankrig og Spanien blev imamer for få dage siden straffet for at opfordre muslimske mænd til at afstraffe ulydige koner i overensstemmelse med islams påbud. (Jyllands-Posten 21/4 2004)

Igen må man konstatere, at muslimske kvinders tilværelse svarer til den, som blev Marc Dutrouxs ofre til del.

Pædofili

Den store profet Muhammed blev forelsket i den lille Aisha, da hun var 4-5 år. 

"Jeg plejede at lege med mine dukker, når Profeten var til stede, og mine veninder plejede også at lege med mig. Når Allahs profet trådte ind, hvor jeg bor, plejede mine veninder at gemme sig, men profeten kaldte på dem og bad dem være med i legen." beretter historieskriveren Fateh-al-Bari på Aishas vegne.

Hun var datter af Muhammeds tro følgesvend Abu Bakr, som dårligt kunne afslå Muhammeds ønske om at gifte sig med Aisha. Men han overtalte dog Muhammed til at vente med at fuldbyrde ægteskabet til Aisha var knapt 9 år. (8 år og 8 måneder ifølge den muhamedanske månekalender).

Muhammed var da 53.

Den store profets gerninger er eksempel til efterfølgelse for alle muslimer. Derfor anser muslimer 9 år for at være en passende alder for piger at blive gift på. At den ideelle giftealder ikke er lavere, må tilskrives Aku Bakr. Havde det stået til Muhammed alene, ville den ideelle giftealder have været lavere.

Men piger må gerne udnyttes til sex, selv om de er yngre. Irans store "frelser" ayatollah Khomenei fastslår i sin bog Tahrirolvasyleh fra 1990 blandt andet: 

"En mand kan have seksuel glæde af et barn, fra det er baby. Man han bør ikke gennembryde hendes mødom. Anden form for seksuel brug af barnet er i orden. Hvis en mand gennembryder pigens mødom, skal han sørge for hendes underhold resten af hendes liv. Men pigen skal ikke regnes for en af hans 4 permanente koner, og manden bør ikke gifte sig med pigens søster."

Videre skriver Khomenei:

"Det er bedre for en pige at blive gift, så hun kan få sin første menstruation i sin mands hus fremfor i sin fars hus. Enhver far, som bortgifter sin datter i så ung en alder, vil få en permanent plads i himlen."

Det, at Marc Dutroux forgreb sig på piger på 12 år, er ikke en forbrydelse iflg. islam. 

Krænket ejendomsret

Demokratisk indstillede menneskers føler med rette afsky for Marc Dutrouxs gerninger. Denne afsky må vække undren blandt rettroende muslimer. For dem kan Marc Dutroux højest have gjort sig skyldig i at have krænket pigernes ejere. Fædrene, så længe de er ugift; derefter deres mænd. 

Kilde: Iranske kvinders hjemmeside:

 www.homa.org

www.dendanskeforening.dk

danskeren@danskeren.dk