02.04.2006
Over-Sverige afsløret med 30 års forsinkelse
Forfatter: G.Johnsen
Selvcensur har været en fast ingrediens i Sverige alle dage
Palme-Söndag (på to måder)
Uh, hvor er det gennemråddent !
Selvcensur har været en fast ingrediens i Sverige alle dage. Den hører med til svensk kultur.
I tredive år har man søgt at nedtone ”Bordelskandalen”!
Seks toppolitikere med Palme i spidsen dyrkede sex med prostituerede, som bordelværtinden Doris Hopp skaffede dem. Ud over Palme var det justitsminister Lennart Geijer, Palmes afløser, statsminister Torbjørn Fälldin og dennes efterfølger Olof Johansson, rigsdagens viceordførende Cecilia Nettelbrandt (lesbisk) og endnu en person.
To af pigerne var kun 14 år, men det anfægtede ikke ”folkhemmets” udvalgte!!!
Sagen handlede ikke kun om pædofili. Flere af Doris Hopps piger var polske og havde gennem Polens ambassade tilknytning til den polske spionorganisation Z 2. Rigspolitichefen Carl Persson var bekymret over at ledende politikere og militærfolk deltog i lystighederne. Under den Kolde Krig gjaldt det måske landets sikkerhed?
Kontorchef Olof Frånstedt i Säpo (svarer til PET) tog fat på sagen.
I maj 1976 slog politiet til mod bordellen i Birger Jarlsgaden. Beslaglagte papirer viste at firmachefer, kulturpersonligheder, professorer og advokater havde dyrket sex med ca. 40 prostituerede.
Men sagen mørkelagdes, politiet hindredes i sit arbejde og statsanklageren var ikke interesseret i at trevle sagen op. Da kriminalinspektør Sjöstrand gav ham listerne over bordelkunderne, skulle de ikke nævnes i papirerne! Pigerne blev hængt ud med fødselsår og hjemsted, mens de fine herrer bare nævntes som ”kunde 1”, ”kunde 2”, ”kunde 3 ” og så fremdeles.
Rigsanklager Eric Östberg siger at snakken om mørkelægning er noget ”skitsnack”. Undersøgelsen handlede om bordelværtinden og hun blev dømt. Da man havde hendes og pigernes udsagn, behøvede man ikke indkalde kunderne som vidner. Således undgik man at nævne politikernes navne under retssagen.
Undersøgelsesrapporten blev af rigspolitichefen afleveret til Olof Palme, som hemmeligstemplede den. Da han kort efter ved valget september 1976 måtte overlade statsministerposten til centerlederen Thorbjørn Fälldin, lod han rapporten gå videre til denne.
I anledning af balladen omkring sagen, lovede Fälldin i rigsdagen at afsløre hvilke politikere, som stod på rigspolitichefens liste over bordelkunderne.
I november 1977 afslørede Dagens Nyheter, at rigspolitichefen i den hemmelige rapport havde udpeget justitsminister Lennart Geijer som en sikkerhedsrisiko for hans forbindelse med prostituerede. Men avisen gjorde en mindre fejl: den skrev, at rapporten var fra 1969. Det var nok til at Palme frækt kunne dementere hele historien! Avisen måtte betale skadeserstatning til justitsminister Lennart Geijer
Men Fälldin klarede afsløringen af navnene ganske snedigt: eftersom han eget navn var med på listen, kunne man jo forstå, at listen ikke var troværdig og dermed var den bøtte uden. Ingen andre navne blev nævnt. (9.5.78)
De to 14-årige piger ignorerede man. Først da sagen skulle for landsretten (Hovrätten) indkaldte anklageren de to som vidner og krævede hårdere straf til bordelværtinden. Men da denne så erklærede sig tilfreds med de allerede idømte 2 års fængsel, kom sagen ikke for Landsretten, og pigerne blev ikke hørt.
De har haft svært ved at komme igennem deres traumatiske oplevelser, ikke mindst fordi ingen ville tro dem: det kunne jo ikke være sandt, at Palme var pædofil? For den ene pige lykkedes det at kæmpe sig ud af sine frustrationer, men begge lider de stadig psykisk efter oplevelserne for 30 år siden.
Skønt de har haft den fantastiske ære at møde Palme i Adamskostume...!
”Bordelskandalen” er omtalt i bogen ”Magten, mændene, mørkelægningen” af Deanne Rauscher 2004, men bogen blev - som ventet - stort set tiet ihjel af pressen.
Nu har avisen ”Världen idag” taget sagen op igen (31.3.06)
|