Stramninger i udlændingeloven?

Integrationsministeren har fremsat et forslag til ændring af udlændingeloven og integrationsloven (se forslag L 171, integrationsministeriet).

Lovforslaget indebærer, at:

–  Der indføres en 10 års karensperiode for ægtefællesammenføring, når den herboende ægtefælle er dømt for vold mod en tidligere ægtefælle eller samlever

–  Adgangen til familiesammenføring med mindreårige børn begrænses, således at antallet af såkaldte genopdragelsesrejser vanskeliggøres: Aldersgrænsen for mindreårige børns krav på familiesammenføring nedsættes fra 18 år til 15 år. Der indføres endvidere et krav om en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her i landet i de tilfælde, hvor én af forældrene fortsat er bosiddende i hjemlandet. Kravet på familiesammenføring ved bortfald af tidligere opholdstilladelse som følge af barnets ophold i forældrenes hjemland begrænses til tilfælde, hvor barnets tarv taler derfor. Endelig bliver der mulighed for at afslå familiesammenføring af børn ud fra hensynet til barnets tarv.

–  Der gennemføres en skærpet indrejsekontrol for flygtninge med rejsebegrænsning i passet, således at det klarlægges, om de pågældende har været tilbage i hjemlandet. Meningen er at sikre, at opholdstilladelsen kan inddrages, når der er grund hertil.

–  Reglerne om opholdstilladelse til udenlandske religiøse forkyndere m.v. skærpes. Disse og deres familie skal således kunne forsørge sig selv, og det skal dokumenteres, at de har en relevant baggrund og/eller uddannelse. Endvidere skal de have tilknytning til et trossamfund i Danmark. Endelig gives der mulighed for at inddrage opholdstilladelsen igen, hvis de dømmes for strafbare ytringer m.v. Der indføres også en form for værdighedskrav som betingelse for opholdstilladelsen.

–  Reglerne om udlændinge på såkaldt tålt ophold strammes.

–  Kriminaliseringen af danskeres bistand til fremmedes ulovlige ophold her i landet skærpes.

–  Der indføres adgangen til i en række tilfælde at standse sagsbehandlingen, når en asylansøger er forsvundet.

– Det vil ikke mere have automatisk opsættende virkning, at der klages over afslag på forlængelse af praktikanters opholdstilladelse, når denne efter fast praksis ikke kan forlænges yderligere.

Kommentar:

Statsministeren konstaterede i sin nytårstale, at de sidste årtiers udlændingepolitik er forfejlet.

Der er da heller ikke blevet dæmmet op for tilvandringen af personer fra den 3 verden, som i realiteten intet har her at gøre. End mindre er det lykkedes gennem de "integrations"foranstaltninger, skiftende regeringer har iværksat, at skabe håb om, at de grupper, der har slået sig ned i Danmark, vil kunne indpasses i en traditionel dansk dagligdag. Virkningen af bestræbelserne har således blot været, at disse grupper er blevet etableret endnu fastere på dansk grund.

Selv om der er mange vellykkede eksempler på, at enkeltpersoner har tilpasset sig danske forhold, er der intet som tyder på, at det er muligt at tilpasse de grupper, det drejer sig om, på mere generelt plan. Specielt er der grund til at hæfte sig ved, at der intetsteds i verden er opfundet en metode til at forene muslimer med repræsentanter for andre kulturer i et fælles, harmonisk samfund.

Danmarks økonomiske, sociale og kulturelle struktur er nu under hastig nedbrydning, og den tryghed, som traditionelt regnes som en af vore væsentlige aktiver, er i færd med at gå tabt. Immigranter, som med al sandsynlighed vil vedblive med at optræde som fremmede i forhold til danske normer og i stadig mere markante former, kan oven i købet forudses at ville komme i flertal inden for en overskuelig tidshorisont.

Der er kun én ting, som afgørende vil ændre denne prognose. Det er et repatrieringsprogram, som medfører, at antallet af personer af udenlandsk herkomst - inklusive dem, der gennem dansk statsborgerskab er søgt fjernet fra den officielle fremmedstatistik - i det mindste hindres i at vokse yderligere i forhold til andelen af "gammeldanskere".

Det fremsatte lovforslag vil ikke i fjerneste grad være tilstrækkeligt til at hidføre dette resultat.

Lovforslagets formål er således rent kosmetisk: Det fjerner nogle iøjnefaldende anstødsstene – hvoraf flere i øvrigt er blevet lovet fjernet allerede for årtier siden.

Det bibringer derved offentligheden et indtryk af, at regeringen gør tilstrækkeligt, og tilslører de barske realiteter.