PEN – klubben og virkeligheden

Fredag den 30. januar, var der en ledende artikel i Dagbladet Information med overskriften ”Tak til Hedegaard”.

Lederskribenten, kulturredaktør Katrine Nyland Sørensen, gennemgår her hele sagen omkring  journalisten og historikeren Lars Hedegaards tilbagekaldelse af sin ansøgning om optagelse  i Dansk PEN.

Lederskribenten var ikke på nogen måde venlig overfor L. Hedegaard og hans synspunkter omkring den islamiske kulturkreds og slet ikke Hedegaards bog: ”I krigens hus.”

Hun slutter sin leder med at takke Lars Hedegaard for at være årsag til, at PEN er blevet opmærksom på, at kampen for ytringsfrihed og imod hadsk tale er en værdig sag.

Hun kunne dog stramme sig op til at sætte Grundlovens § 77 øverst oppe i lederartiklen.

Den lyder som følger:

”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”

Trods denne krystalklare grundlovsparagraf,  er lederskribenten i stand til at forsvare PEN-generalforsamlingens beslutning om, at Lars Hedegaard ikke er værdig til medlemsskab af PEN.

Der henvises her til PENs  charter, der bl.a  taler om: ”at fremme forståelse og gensidig respekt mellem nationerne” samt at bekæmpe ”race-, klasse- og nationalt had, og opretholdelsen af idealet om en menneskehed i en fredelig verden.”

Det kunne jo være, at det lige præcis er af de grunde, at Lars Hedegaard indtager en særdeles kritisk holdning til hele den islamiske kulturkreds og al dens væsen.

Lars Hedegaard lider nemlig ikke af den sentimentale opfattelse, at alle kulturer har samme værdier, og derved krav på samme respekt.

Han føler sig forpligtiget til at fortælle om konsekvenserne ved en islamisering af Europa og om den europæiske tradition.

Her er der nok at advare imod. Det er ikke just respekt for den enkeltes integritet, der præger Islam. Heller ikke respekten for de enkelte folkeslag og deres kulturtraditioner. Ej heller kvinderne og deres fundamentale rettigheder som ligeværdige borgere i enhver forstand.

Det kan derfor undre, at PEN-klubbens mange såkaldte kløgtige hoveder forsat er i stand til at lukke øjne og ører for Islams indsnævring af frihed og dens brutale adfærd rundt om på kloden.

Ja, selv her midt i Europa møder vi Islams entreprenante optræden. Hartvig Frisch skrev i trediverne sin bog ”Pest over Europa” som et opgør med de to totalitære kræfter, nazismen og kommunismen, der var i fuld gang med at kvæle den frie tanke, det frie ord og enhver form for menneskelig anstændighed.

Idag er der ligeledes al mulig grund til at advare mod en ny fare overfor begrænsningen af den frie europæiske tradition.

Det er det, Lars Hedegaard forsøger med bogen ”I krigens hus”!!

Det skal han ha’ tak for!

At PENs forsamling af små forskrækkede smagsdommere vælger at knægte ytringsfriheden er dybt bedrøveligt.

Men selv dette forkælede parnas vil komme til at ihukomme digterpræsten Jacob Knudsens ord: ”At virkeligheden er al tings prøvelse.”