05.01.2006
Positiv integration – et kontrastfyldt begreb
Forfatter: Ebbe Talleruphuus
Hvad gør vi ved de muhamedanske mænd, som ikke vil indpasse sig i det samfund, de har valgt at slå sig ned i?
Politikere fra alle partier er blevet klar over, at integrationsproblemet er landets største og langt det dyreste – om den nye metrolinie koster 15, eller 18 milliarder er næsten ligegyldigt, hvis vi kan løse integrationsproblemet positivt – og alle de samme politikere har en patentløsning, som de vil stå inde for virker, hvis de får tilstrækkelig mange penge fra statskassen til projektet.
Det faktum, at vi i mange år har brugt 35-50 milliarder skattekroner om året på samme projekt uden positiv virkning, glemmer man helt at nævne i debatten – nej, nu skal vi se fremad og investere i de mange muslimske medborgere, så de kan blive gode danskere! – de skal støttes, uddannes og motiveres, så de kan komme i arbejde.
Der er utrolig mange mennesker i landet, der lever godt af dette problem, og som derfor gerne ser, at problemet forbliver uløst, som 55 % af den danske befolkning mener.
Statsministeren holdt en glimrende tale på Venstres årsmøde og kom naturligvis ind på nævnte problematik. Han kom med en ny vinkel, der gik ud på, at vi måtte udarbejde en kontrakt med de fremmede, så begge parter, samfundet og indvandreren
var helt klar over, hvad målet var, og hvad der kræves af indsatser at nå det – god ide!
Der skulle satses mange midler i at gennemføre ideen, og der skulle kontrolleres fra diverse myndigheders side, så man kunne sikre sig, at pengene blev brugt rigtigt.
Det er helt samme melodi, alle politikere kan synge med på – med hvert sit næb!
Nå, så må vi alle være glade, for nu kommer der jo styr på projektet, når alle er enige om at gøre – næsten – det samme.
Desværre venner – det vigtigste mangler stadig i debatten: Hvad gør vi med de muslimske borgere, der ikke vil eller kan opfylde deres del af kontrakten. Her tænker jeg ikke på de mange muslimske mødre, der efter 20 år i landet stadig ikke kan tale dansk – de er tabt i dette spil, og kommer aldrig i arbejde.
Jeg taler om de unge muslimske mænd, der ikke vil drømme om at gøre noget forsøg på at blive danskere – da deres opgave jo er at omvende os til at blive troende islamister – eller eliminere os !
Jeg taler i høj grad om den mandlige del af deres familie, der på enhver måde støtter de hellige krigere og er klar til at gøre det som deres imam forventer, når det bliver forlangt.
Og så taler jeg i virkeligheden mest om de imamer, der ikke taler vort sprog, og som hver uge indpoder de unge, at dette land er deres, når de ønsker at overtage det, og at danskerne er nogle vantro undermennesker, der skal bekæmpes.
Spørgsmålet til Statsministeren og de øvrige politikere er helt enkelt: Hvad vil I gøre med denne gruppe af muslimer – lad os gætte på, at der er ca. 5.000 af dem i dag, og 10.000 om 3 år. Det er de virkelige fundamentalister, der er skyld i, at den begavede lillesøster effektivt bliver forhindret i at leve som dansker, og at mange unge muslimer ikke tør stå frem og sige, at de hellere vil være moderate og gerne vil følge Statsministerens opfordring til at blive integreret.
Dette er ondets rod – og det er denne rod, der skal beskæres for at de mange milliarder skattekroner kan give positiv integration.
Jeg har et forslag, som jeg kan hviske til jer - for ingen tør åbenbart sige det højt!
|