Polygami er årsag til, at mange får for lidt…

Ligesom blandt aber og andre dyrearter stræber stærke hanner efter at bemægtige sig flest mulige hunner, hvorefter hanner, som ikke har kunnet få en partner, afreagerer deres vrede og frustration med vold. Vreden og volden rettes ikke mod de hanner, som løb med alle hunnerne. Det er for farligt. Den rettes derfor mod jøderne og de vantro i Vesten.

Næsten alle muslimske lande praktiserer polygami, hvilket medfører, at der er en akut mange på unge kvinder, som unge mænd kan gifte sig med. Unge mænd har sjældent mulighed for overhovedet at komme i nærheden af unge kvinder. Næsten alle ægteskaber er arrangerede og indgås ofte mellem fætre og kusiner.

Uligheden mellem rige og fattige forstærker uligheden på ægteskabsmarkedet, eftersom bejlere forventes at betale brudepriser, som er selve de polygame samfunds omdrejningspunkt. Det er årsagen til, at kvinder skal være tilslørede, og at de vogtes med nidkærhed af deres familier. Kvinder er nemlig værdifulde handelsobjekter.

Derfor har alle muslimske samfund et stort overskud af unge mænd, som skal have afløb for deres frustration og vrede. ”Hellig krig” er en ideel løsning, som man gerne eksporterer. Alle muslimske regimer har et anspændt forhold til deres unge fanatikere, som manipuleres til at hade Vesten, for at de ikke skal vende deres vrede imod de muslimske regimer.

Saudi Arabien, som både har en enorm kløft mellem rige og fattige og den højeste polygami-rate, er mester i denne strategi og eksporterer konstant unge mænd som Wahhabi-missionærer og hellige krigere. ”Saudier udgør altid størstedelen af de hellige krigere”, udtalte en misfornøjet veteran fra Irak, Afghanistan og Filippinerne til Times’ Zoepf. Det er ikke nogen tilfældighed, at 15 af de 19 flykaprere den 19. september var fra Saudi Arabien.

Udsnit af en artikel af William Tucker i The American Spectator d. 10. februar 2009.

Den fulde artikel kan læses på denne hjemmeside:

http://spectator.org/archives/2009/02/10/rehabbing-jihadists

Hippiernes gamle slogan “make love – not war” har en ganske særlig relevans for muslimske samfund