Farat Taj, som er studerende i Norge, forklarer, at tilsløringen (hijab) ifølge koranen skal beskytte kvinder imod mænds blikke og tilnærmelser. Fra sit hjemland ved hun imidlertid, at virkeligheden er en ganske anden:

”I Pakistan er hijab ude af stand til at beskytte kvinder imod at blive betragtet som seksualobjekter i det offentlige rum. Kvinder med eller uden hijab, og uanset formen for hijab, bliver overbegloet og forfulgt og chikaneret af mænd på gader, busstationer, indkøbscentre, overalt. Kvinder i Pakistan bliver udsat for denne chikane, uanset hvor i landet de færdes.

Det er almindeligt, at kvinder bliver fulgt af fremmede mænd fra døren til deres hjem til deres bestemmelsessted og tilbage igen. Når kvinder forsøger at se det fra den humoristiske side, siger de, at de ”har fået sig en frivillig bodyguard”. Men der er ikke noget at grine af. Det skræmmer kvinder til døde. Hvis deres far, bror eller mand får kendskab til ”bodyguarden”, vil de få deres bevægelsesfrihed indskrænket, eller - endnu værre – de vil måske blive udsat for æresdrab.”

Farat Taj forklarer, at nogle af hendes mandlige kolleager, slægtninge og bekendte har været ærlige nok til at indrømme, at hijab faktisk forøger mænds nysgerrighed. Derfor stirrer og stirrer de på kvinder i hijab. De siger, at de fleste mænd sandsynligvis ikke ville glo på kvinder på offentlige steder, hvis de ikke bar hijab.

Da hun kom til Norge, blev Farat Taj meget forundret over, at ingen mænd overbegloede hende. ”Synes norske mænd, at jeg er grim”, tænkte hun. Men snart blev hun klar over, at norske mænd ganske enkelt ikke stirrer på kvinder på offentlige steder.

”Det var en af de skønneste opdagelser i hele mit liv”.

Dernæst begyndete Farat Taj at undre sig over, at så mange muhamedanere insisterer på, at kvinder skal bære hijab, når norske mænd overhovedet ikke glor på dem.

Hun fandt hurtigt frem til svaret:

”Hijab synes at være et effektivt middel til at afholde en mand, som ønsker sig en kæreste eller kone, i at nærme sig. Det blotte syn af en hijab er nok til at overbevise en norsk mand om, at en sådan kvinde er for konservativ, for religiøs, - i hvert fald for fremmedartet til at blive hans veninde eller kone.

Herved sikrer forældrene sig, at den hijab-klædte pige kan blive gift med en fra hjemlandet.

Samtidig efterleves shariaens bud, - at en muhamedansk kvinde ikke må bortgiftes til en ikke-muhamedansk mand.”

Farat Taj mener, at staten bør gribe ind og forhindre, at kvinder bliver tvunget til at bære hijab, - sådan som man har forbudt det i Frankrig.

Kilde: Den norske organisation Human Rights Service

http://www.rights.no/webtekst/Gjesteskribent/Skribenten.htm