02.12.2003

En kulturradikal libertiner

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Søndag d.30.11 var Politikens chefredaktør på skærmen sammen med Birthe Rønn Hornbech. Anledningen var, at Thøger Seidenfaden er medforfatter til en ny bog, der beskriver den aktuelle situation omkring udlændingepolitikken.

Opfordring til en privilegeret kulturradikal libertiner!!

Søndag d.30.11 var Politikens chefredaktør på skærmen sammen med Birthe Rønn Hornbech. Anledningen var, at Thøger Seidenfaden er medforfatter til en ny bog, der beskriver den aktuelle situation omkring udlændingepolitikken.

Thøger Seidenfadens opfattelse er den, at dansk politik på dette område er blevet ’hårdhjertet og racistisk’, - her især partiet Dansk Folkepartis holdninger, i særdeleshed Pia Kjærsgaard.
Vi er ifølge Seidenfaden blevet et afstumpet folk, der krænker retssikkerhed og almindelig, anstændig opførsel overfor de fremmede.

Det var især den lave ydelse til flygtningefamilier, og begrænsningerne omkring indgåelse af ægteskab, der vakte chefredaktørens vrede og forargelse.

Hertil er at sige:
”Danmark er et af de lande i verden, der yder mest i u-landsbistand målt i forhold til indbyggertallet.
Et tocifret milliardbeløb hvert år. Dernæst har vi modtaget i tusindevis af fremmede flygtninge/indvandrere, der belaster det offentlige budget med ikke under 35milliarder kr. pr. år.

Det sker i en tid, hvor arbejdsløsheden er stærkt stigende, kommuner overalt i landet støvsuger budgetterne for at finde besparelser, det rammer alle – også de svageste danskere.

Det er Thøger Seidenfaden fuldt bekendt med.

Men for denne privilegerede, kulturradikale libertiner er det ikke noget, der gør indtryk.
Hans dagsorden gælder verdenssamfundet og de store planer. Noget så jordnært som at bekymre sig om sine landsmænds kår, det er der ikke plads til.
Derudover skal det nævnes, at Kongeriget Danmark mere end opfylder alle de internationale konventioner, vi har underskrevet på dette område.

Men Seidenfaden bliver aldrig tilfreds.

Derfor vil det være en velgerning, hvis ’Frankofilen’ Thøger Seidenfaden kunne blive så træt af det plumpe danske folk, at han tog sit gode tøj og rejste til byernes by Paris.
Jeg vil så anbefale ham at slå sig ned i en af de multikulturelle forstæder.
Hvis han så samtidig vil gøre os den tjeneste, ikke at fortælle, hvorfra han kommer!!
Så vil alt være godt.

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810