Den danske EU-modstand har i godt 30 år spillet en afgørende rolle i den danske EU-politik.

Ingen regering siden 1972 har kunnet se bort fra, at der i Danmark er en stor del af vælgerne, der har et reserveret forhold til den politiske centralisering i Bruxelles.

Enkelte skråsikre politikere, som fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, har ved flere lejligheder luftet sin foragt overfor det politiske sammenrend af EU-modstandere.

Fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen har heller ikke meget tilovers for dette ikke-parlamentariske selskab.

Men begge de herrer har høstet nederlag så det forslår på EU-området.

For supereuropæeren Uffe Ellemann-Jensen var de fire forbehold, som blev indskrevet i Edinburgh-aftalen i 1992, en besk og traumatisk oplevelse.

De fire forbehold blev senere vedtaget ved en folkeafstemning ved den anden Maastricht-afstemning i maj 1993.

Dog ikke med noget stort flertal!

For Poul Nyrup Rasmussen var Euro-afstemningen en eklatant politiks afklapsning.

Et nederlag, som Nyrup Rasmussen aldrig forvandt.

Fra den dag gik det ned ad bakke for ham og Socialdemokratiet.

For mig står disse to afstemninger som højdepunkter i nyere tids historie

Så EU-modstanden kan med en vis ret hævde, at den har øvet indflydelse på den politiske udvikling i Danmark.

En person som Jens Peter Bonde fra JuniBevægelsen, tidligere Folkebevægelsen mod EU, vil gå over i dansk politisk historie som en indflydelsesrig politiker.

Det er sundt for et demokrati, at der findes foreninger og bevægelser, der arbejder ude på sidelinjen. I de fleste tilfælde med medlemmer, der uden nogen belønning forsøger at gøre deres indflydelse gældende på vigtige områder.

I al beskedenhed vil jeg påstå, at Søren Krarup´s  Komite mod Flygtningeloven og Den Danske Forening ligeledes har præget debatten om fremmedpolitikken.

Så det politiske arbejde udenfor partierne er vigtigt. Og heldigvis stigende.

I sidste uge fik Danmark en ny tænketank. Dens navn er Ny Agenda.

Den er dannet af ledende medlemmer af JuniBevægelsen, der har den opfattelse, at tværpolitiske bevægelser har udspillet deres rolle i Danmark, når det gælder EU.

Heri er jeg ikke enig.

Ny Agenda´s styrelse består af:

Drude Dahlerup Stockholms Universitet,  Anette Borchost Aalborg Universitet, Kenneth Haar ATTACs ledelse,  Bodil Kornbek fhv. MF for Kristendemokraterne,  Klaus Lorenzen fagforbundet 3F,  Anders Lundkvist Aalborg Universitet, Trine Mach Mellemfolkeligt Samvirke,  Niels I. Meyer Danmarks Tekniske Universitet.

Ifølge Drude Dahlerup har Ny Agenda en klar centrum-venstre profil og markerer sig på sin kritiske holdning til EU.

Tænketanken vil lave analyser af ny-liberalistiske træk i EU, servicedirektiv, liberalisering, lobbyisme, militarisering, solidarisk socialpolitik og miljø.

Selvom tænketanken er ledet af kendte venstrefløjsfolk understreger Drude Dahlerup ifølge Dagbladet Information 1. april, at Ny Agenda er en tænketank og ikke en politisk bevægelse.

En anden fremtrædende kvinde fra tænketanken Trine Mach er dog ret så politisk i sin vurdering af situationen. Hun siger følgende  til Dagbladet Information:

”Mange venstreorienterede er godt trætte af hele tiden, at det er højreorienteret at være EU-modstander.

At Pia Kjærsgaard i medierne er den kronede nej-dronning er simpelthen følelsesmæssigt ikke til at holde ud for mange venstreorienterede.

Den tendens er blevet forstærket ved SF´s beslutning om, at anbefale et ja til EU-forfatningen.

Der er kort sagt ingen danske konstruktive EU-venstrefløjs-platforme, men det vil vi gerne være på den analytiske front.”

Trine Mach oplyser samtidig, at Ny Agenda vil samarbejde med andre europæiske bevægelser, bl.a ATTAC i Frankrig, nej-fløjen i det franske socialistparti og de franske Grønne.

Formålet med dette europæiske samarbejde er ifølge Trine Mach at frembringe ”lødige og saglige analyser og udredninger” af f.eks. velfærdsstatens overlevelse i Europa og arbejdsmarkedsudviklingen.

Det lyder vældig godt.

Men hvis man vil give et seriøst bud på Europas situation på kort og længere sigt, er dette ikke muligt, hvis man samtidig overser det helt store problem i Europa i dag:

Nemlig den folkelige, økonomiske og sociale opløsning, der er i gang i samtlige vesteuropæiske lande på grund af en vanvittig indvandringspolitik i de seneste 30-40 år.

Dette problem vil ændre situationen i Europa i stærkt negativ retning - set ud fra europæernes vilkår.

Jeg har ikke registreret, at Ny Agenda vil gå ind i denne problematik.

Det kan anbefales, hvis man ønsker at analysere i den konkrete europæiske virkelighed!!

Jeg vil opfordre tænketanken til at nærlæse den demografiske udvikling i Europa i de kommende 20 til 25 år.

Den er afgørende for den sociale og økonomiske fremtid i EU!!!

Hvis Ny Agenda har brug for informationer på dette område, er man særdeles velkommen til at rette henvendelse hos Den Danske Forening. 

God arbejdslyst til besætningen i Ny Agenda.

Kilde: Dagbladet Information, 1. april 2005.