07.03.2012
Kommentar til Mikael Jalving
Forfatter: Peter Neerup Buhl
om islamokvalme og hjemsendelser
Om islamokvalme og hjemsendelser
I sit i øvrigt udmærkede JP-blogindlæg ”Islamokvalme” af 6. marts skriver Mikael Jalving:
”Løsningen er ikke at smide indvandrerne ud igen eller at gøre livet svært for dem, der har fået ophold her – de skal have samme rettigheder som alle andre danskere, hverken mere
eller mindre – men at holde op med at tage flere ind fra ikke-vestlige lande, eller nøjes med at sige ja til kvinder.”
Det er netop dén logik, jeg har skrevet min bog ”Fædreland eller beboet område?” imod.
Bare at standse indvandringen fra den 3. verden eller kun at tage kvinder er langt vanskeligere end at masse-repatriere. Følger man Jalvings opskrift, må man altså se for sig, at vi sidder med en (stadig voksende) gruppe på halv million vrede, uintegrerede muslimer, der ikke må få familiesammenføring mv. og altså ikke kan have ”samme rettigheder som alle andre danskere” (!), hvis indvandringsstoppet skal være reelt. Og så snart venstrefløjen er ved magten, hvilket sker jævnligt, slappes forbuddet, og vi er lige vidt. Man er simpelt hen nødt til at gøre rent bord. Der er ingen mellemløsning.
Såkaldt nationalkonservative som Jalving begår alt for tit ovennævnte fejl, vel for at gøre sig mere ”spiselige”, men resultatet er uskadelig eller verdensfjern fabuleren, og at man aldrig nærmer sig sagens kerne, som jo er, at der intet odiøst bør være ved at sende folk til deres eget hjemland. Og jo længere tid, de har nydt godt af vort samfund, desto færre skrupler bør vi have.
|