For 10 år siden satte vi en demonstration i gang i Odense, og det var den første i sin art. Den blev en stor succes og åbnede for nogle begrænsninger i ytringsfriheden, idet den skabte debat vidt og bredt. Nu er der igen blevet stille, og det er, som om vi ikke kommer længere i vores modstand. Alt drukner i snak. Hvis vi overhovedet skal rykke os, så er det tid til nye boller på suppen. Vi er i gang med at oprette Den Europæiske Kvindeunion og vil samle folk fra hele Europa til en fælles kurs mod den kulturelt betingede vold. Det er vigtigt at pointere, at den vold ikke er af samme art, som den vold mod kvinder, som vi har kendt indtil nu. Det er ikke et spørgsmål om en mand mod en kvinde. "Der er også danske mænd, som er voldelige", siger de gode og fromme, men den islamiske vold indebærer en samfundsbetinget vold, hvor hele familien som regel er indblandet, kvinder såvel som mænd, for at opretholde æren og igen få samfundets respekt. Volden er altså en nødvendighed af hensyn til samfundet, og den form for vold har vi aldrig før kendt. Det er vigtigt at påpege, at den form for vold foregår i Danmark, hvor hele familien slår og sparker en kvinde, der har forbrudt sig mod æren. Det fremgik af Ekstrabladet 11. sept. 2011. Vi vil ikke acceptere, at der foregår "lovlig" vold i Danmark eller i Europa for den sags skyld. Det strider mod vores lovgivning og vore værdier. Men vi vil ikke føre kampen for de etniske kvinder, for det kan vi ikke, men vi kan beskytte os selv, for alle kvinder er potentielle ofre for den type vold. Er det rimeligt, at de mennesker, som mener, at danske kvinder er ludere, skal opholde sig i vort land? Er det rimeligt, at volden bare eksisterer i sin egen parentes i de muhamedanske kredse? Skal vi acceptere det muhamedanske had til kvinder?

I Danmark har demonstrationerne overlevet sig selv. Vi kan ikke igen etablere en demonstration mod det islamiske kvindesyn her i landet, men den form for demonstration er vist uset i andre lande. Vi kan derfor begynde at planlægge en demonstration i eksempelvis Berlin. Det kræver en gruppe af mennesker, der er villig til at indgå i planlægningen. Vi hører gerne fra folk.

 

Åse Clausen Bjerg  E-mail: clausenbjerg@gmail.com