19.03.2005
De skyldige for mordet på den italienske turist går stadig frit omkring
Forfatter: Harry Vinter
Tyrkerne, som førte kniven, er også blandt ofrene for den humanistiske kynisme
Forleden blev to unge tyrkiske mænd idømt henholdsvis 8 års og 10 ås fængsel samt efterfølgende udvisning af Danmark for mordet sidste sommer på en ung italiensk turist.
Hermed blev de, som førte kniven, idømt deres fortjente straf.
Men bagmændene, de egentligt skyldige, går stadig frit omkring.
De virkeligt skyldige er de kulturfattige danskere, som kyniske og af ren og skær egoisme absolut skulle have tyrkerne installeret i Danmark for at skaffe sig lidt kulturel berigelse.
Vi må så håbe, at typer som Marianne Jelved og Morten Kjærum har nydt godt af tyrkernes kulturelle bidrag til det danske samfund, så deres ophold ikke har været ganske forgæves.
De fleste ville nok gerne have været kulturberigelsen foruden!
Hvis politikerne i tide havde lyttet til Den Danske Forening i stedet for til de ovenfor nævnte personer og deres kreds, ville tyrkerne aldrig have fået ophold i Danmark.
Da ville den unge italienske turist forlængst have været hjemme i Italien efter en forhåbentlig god og berigende rundtur i Norden.
Da ville talrige unge danskere have været forskånet for den ubehagelige og traumatiske oplevelse, det er at blive udsat for vold og røveri.
Da ville mange lærere og politifolk have haft færre grå hår i hovedet.
Da ville de offentlige finanser have haft det lidt bedre.
Og ikke mindst: De unge tyrkere ville have haft et jævnt og muntert virksomt liv på den Anatolske Højslette. De unge tyrkere er også blandt ofrene for den humanistiske kynisme!
Marianne Jelved og Morten Kjærum og deres slæng kan ikke stilles juridisk til ansvar for deres gerninger, - endskønt der er tradition for lovgivning med tilbagevirkende kraft i Danmark.
Til gengæld kan retsindige danskere sørge for at fratage dem deres skadelige indvirkning på livet blandt både tyrkere, italienere og danskere!
|