03.03.2005

Spanien optræder uansvarligt

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Amnesti til illegale indvandrere tiltrækker endnu flere illegale indvandrere

Amnesti til illegale indvandrere i Europa bør ikke finde sted. Det opfordrer blot endnu flere til at  søge til det forjættede Europa.

For kort tid siden gav Spanien omkring en halv million illegale indvandrere amnesti og gav dem opholdstilladelse med ret til at arbejde i Spanien.

Den spanske socialist-regering traf denne beslutning for at komme den sorte økonomi til livs. Er det noget, der vedkommer EU og hermed Danmark?

Ja, det er det!

De lovliggjorte indvandrere vil nemlig kunne bevæge sig frit rundt i EU-unionen !! 

Det vil sige, at når et EU-land bevilliger illegale indvandrere lovligt ophold, bliver alle EU-medlemslande udsat for en forstærket indvandring uden at have nogen indflydelse herpå 

Den slags tiltag vil EU komme til at opleve mange gange i de kommende år.

I de seneste ti år er antallet af illegale indvandrere i Europa steget med ca. 1 million. Trods forsøg på at indlemme halvdelen af dem i formelle økonomier, opholder nu mindst tre millioner sig ulovligt i Europa.

Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten søndag den 20 februar siger direktør Brunson McKinley fra IOM, den Internationale Organisation for Migration, følgende:

”Tre millioner er uden tvivl et minimum. Det reelle tal er sandsynligvis langt højere. Desuden vil antallet af mennesker fra den tredje verden, der ønsker at udvandre, stige kraftigt i de kommende år og øge presset på Europas ydre grænser.”

Ifølge FN’s  seneste fremskrivninger vil folketallet vokse eksplosivt i Europas naboområder.

Alene i MENA -20 landene, som dækker Nordafrika, Mellemøsten og Golfstaterne, vil det være nødvendigt at skabe100 millioner job for at kunne imødekomme den øgede arbejdsstyrke.

Man må stille spørgsmålet, er det muligt ?

Det mener en af Europas mest anerkendte befolkningseksperter, seniorforsker ved Instituttet for International Økonomi i Hamborg, Rainer Münz ikke.

Ifølge Rainer  Münz vil konsekvensen blive et yderligere pres på de europæiske arbejdsmarkeder.

Det er et tema, der ikke fylder ret meget i den danske EU-debat. Det er uholdbart.

Derfor må den danske regering kræve, at de øvrige EU-lande holder op med at give amnesti til illegale indvandrere .

Det eneste, der sker ved det, er, at endnu flere prøver at komme over Middelhavet til det forjættede Europa. 

Det har Europa ikke brug for.

 

Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten, søndag den 20. februar 2005

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810