Smalhals i fremtiden.

I disse krisetider, - som på ingen måde er på retur, er det svært at forstå, at en del ledende politikere stadig plæderer for øget indvandring, samtidig med man skærer ned på de sociale udgifter i stat og kommuner.

Læser man det seneste nummer af  Den Danske Forenings blad  DANSKEREN nr. 2, maj 2010 vil man  i en meget omfattende artikel kunne læse,  at indvandrere fra mindre udviklede lande modtager mere fra de offentlige kasser end de bidrager.

Det skyldes, at de både har en lav erhvervsdeltagelse og som regel ikke forlader landet igen inden de bliver gamle.

De modtager ifølge Velfærdskommissionens beretning fra marts 2005 i gennemsnit 2,6 millioner kr. mere over livsforløbet, end de betaler til den offentlige sektor.

Samme slutning er Nationalbanken kommet til for nogle få år siden.

Det holder jo ikke på det lange stræk.

Konsekvenserne af denne løsagtige statsforvaltning vil være mindre vækst, mere gældsætning, og lavere indkomster til danskerne.

Denne udvikling skriver cheføkonom i Nordea  Helge J. Pedersen  om, hvor der bl.a. kan læses følgende:

”Den danske placering som EU`s sjette rigeste land er på lånt tid. Væksten herhjemme er for svag og produktiviteten for lav.

Danmark sniger sig lige akkurat ind på samme plads som sidste  år i Eurostats undersøgelse af bruttonationalproduktet (BNP) målt pr. indbygger i de 27 EU lande.

Danmark ligger i indeks 117, hvilket betyder, at vi er 17 pct. rigere end EU gennemsnittet. Lige bag Danmark ligger Storbritannien, der som Danmark ligger i  indeks 117 og Tyskland, der ligger i indeks 116.

Opgørelsen skal ses i forhold til, at Danmark i 2008 lå i indeks  120, mens Storbritannien og Tyskland i 2008 begge lå i indeks 116, og dermed har de to lande halet kraftigt ind på Danmark.

Cheføkonom Helge J. Pedersen siger i en kommentar til Børsen den 21.6. 2010:

”at undersøgelsen understreger de problemer som  OECD (Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling) pegede på i en analyse i sidste måned i Paris.”

Her  var beskeden følgende:  ”at vi på den lange bane kun kan forvente en vækst herhjemme på cirka en procent om året, hvilket er under de andre etablerede EU lande.”

Poul Vinther Jensen

Kilde: Børsen den 21.6. 2010.

            Cheføkonom Helge J. Pedersen. Nordea.