For to dage siden, bragte jeg  en artikel på Den Danske Forenings hjemmeside, hvor jeg tillod mig at bringe Ekstra Bladets  leder-artikel fra den 1. November med overskriften ” Skrot den åndssvage tegning” i sin helhed. På Den Danske Forenings hjemmeside.

Det meddelte jeg – på forhånd -  chefredaktør Poul Madsen i en mail.

Jeg har den opfattelse, at en ledende  artikel, er en artikel  der giver udtryk for et dagblads synspunkt på et bestemt område.

Forstået på denne måde , at  artiklen, ikke tilhører nogen enkelt person. Men giver udtryk for, hvad det pågældende medie mener.

Et døgn efter, får jeg en mail fra chefredaktør Poul Madsen, hvori han frabeder sig at, at artiklen ikke bliver bragt på  Den Danske Forenings hjemmeside.

Dette krav efterkom jeg.

I mailen  skriver Poul Madsen  følgende:

”Kære Poul Vinther Jensen.

Du er naturligvis velkommen til at mene hvad du vil, men det er et  klart brud på god citatskik, at bringe min leder i sin fulde længde. Og jeg ønsker ikke at indgå i en sammenhæng med det efter min mening forvrøvlede synspunkt, at jeg skulle have pålagt mig selv og  Ekstra Bladet  selvcensur.

Hvis man vil læse hvad jeg mener kan man  gå ind i ekstrabladets.dk, hvor jeg har diskuteret og uddybet mit synspunkt med Ekstra Bladets læsere gentagne gange i den forløbne uge og fortsætter  med denne vigtige diskussion om ytringsfrihed.

Jeg skal derfor bede dig fjerne/slette min leder omgående fra dit indlæg på DDF´s hjemmeside. ”

For mig, var det lidt af en overraskelse. Efter ca. 1200 indlæg på forskellige hjemmesider i ind  og udland,  er det første gang en lederskribent kræver, at jeg ikke må bringe, hvad vedkommende skrev.

Det er for sølle Poul Madsen.

I den ledende artikel, forsøger Poul Madsen at forklare nødvendigheden af, at dansk dagspresse , ikke længere skal bringe Muhammed-tegninger, af frygt for gengældelse fra totalitære islamiske kredse.

Han hævder i samme  ledende artikel, at Vi skal stå fast på vores ytringsfrihed,  hvordan han så end vil bære sig ad med det, står hen i det uvisse.

Sandheden er, at Poul Madsen er blevet en lille bange chefredaktør.

Han har tilmed  sikkerhedsvagter ved alle indgange i Politikens Hus. Det er  før sølle  Madsen.

Totalitære islamiske ,kræfter er rablende ligeglade med, hvad en chefredaktør på Ekstra Bladet mener. De har deres egen dagorden, - vær sikker på det.

Det er derfor trist at konstatere, at Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen , nu er blevet en del af den nye Bermuda-trekant,  bestående af  chefredaktørerne Tøger Seidenfaden,  Dagbladet Politiken og Lisbeth Knudsen, Berlingske Tidende.

Det er her man tror man kan behage totalitære religiøse kræfter  til at indgå i en sekulær samfunds tradition. Det lader sig ikke gøre.

I min  begrundelse herfor skrev jeg  i det indlæg  Poul Madsen ikke kunne godtage følgende:

” Det er en ordentlig omgang Madsen.

Jeg er enig med dig i, at man ikke skal bringe den berømte tegning, blot for at fornærme muslimer rundt om i Verden.

Men hvis, der kommer en muslim til mig, og Befaler, mig til ikke at bringe en Muhammed-tegning, så må jeg som et vestligt sekulært menneske reagere ved at bringe en Muhammed-tegning. Gør jeg ikke det, er jeg blevet et ufrit menneske. Det vil i  princippet sige en slave.

Det er denne totalitære kurs Du er ved at sejle ind i.

Som chefredaktør for et stolt blad, der har overskriften ” Tør hvor andre tier” må det være nogle sure kål at få ned.

Du sidder i Victor Andreasens stol, - det forpligtiger dig til at gå planken ud, når det gælder det frie ord.

Her er der ingen mellemstationer.

Hvis først store dagblade begynder at blive bløde i knæene, - så er der fri bane for de mørke kræfter!!

Skulle du komme i bekneb for husly  under flugt fra militante islamister, kan du trygt henvende dig til mig.

Så finder jeg et hyggeligt sted, - med internetadgang.”

De venligste hilsner

Poul Vinther Jensen.