I Smilets by Århus, er der planer om at tildele den tidligere iranske præsident  Hojatoleslam Mohammed Khatami en såkaldt  dialogpris på 500.000 kr.

Bag prisen står bl.a. Århus Kommune, Aarhus Universitet, og  virksomheden Grundfos. 

Der er der stærkt delte meninger om, og med god grund.

For selvom  Mohammad Khatami , har formået at ”markedsføre” sig selv som en reformvenlig præsident, så er den kontante virkelighed, at Khatami, er præsteskabets mand i enhver forstand. 

Han er udannet i den hellige by Qom igennem 7 år og var leder af det islamiske center i Hamborg indtil den islamiske revolution i Iran.

Han blev valgt til parlamentet fra 1980 til 1982, var minister for kultur og islamisk retledning fra 1982 til 1986 og en anden periode fra  1989 til maj 1992. Samtidig har Khatami været medlem af det øverste råd for kulturel revolution. Derudover er Khatami medlem af de militante præsters sammenslutning.  

Den 23. maj 1997 blev han valgt som Irans 5. Præsident, med 69% af stemmerne (90% af de stemmeberettigede stemte). Den 8. juni 2001, blev Khatami  genvalgt med 77% af stemmerne (69 % af de stemmeberettigede stemte). 

Som man kan se, er Mohammad Khatami en central figur i  Iransk politik.

At han ikke hører til høgene, er velkendt, og han har forsøgt at  forhandle reformer med den egentlige magt i Iran, - nemlig Vogternes Råd.

Men nogen demokrat er han ikke, han er  en begavet moderne islamist, der aldrig ryster på hånden når demokratiske kræfter forsøger at få indflydelse på den islamiske republik  Iran. Der bliver omgående slået hårdt ned på enhver opposition. 

Mange vestlige medier har betegnet Khatamis politik som værende progressiv og  reformvenlig . Men virkeligheden er, at der under Mohammad Khatamis  regering er blevet henrettet 900 personer offentligt. At 15 kvinder er blevet stenet til døde. At 40 publikationer er blevet lukket. At kvindernes situation generelt er blevet forværret,  - det samme gælder religiøse mindretal, herunder kurderne. 

Men det er lykkedes for Khatami, at fremstille sig selv som  ” kvindeprogressiv” i Vesten. Det skyldes at han har været dygtig til at bringe kvinderne frem i medierne. Det har bl.a. betydet, at kvinder i dag har adgang til universiteterne  (dog med den restriktion at de skal godkendes af diverse islamiske myndigheder) ellers er døren lukket. 

Under Khatamis valgkamp i 1997, var det temaer som retsstaten, respekt for menneskerettigheder, større frihed til kvinder , pluralisme og legalisering af alle partier, som hylder grundloven.

Det lyder besnærende, men det skal man i vestlig forstand ikke tage for gode varer. For det afgørende i den iranske grundlov er. At man gør islam  til grundlov. Dette  er altafgørende.

For det centrale i den iranske grundlov er, at man gør islam til statsreligion, og den centrale institution, som grundlovens indsætter, er Velayat Faguih, der gør præsteskabets leder, den øverste ayatollah til republikkens leder. 

Det vil sige, at uanset hvem der er præsident, så er det den religiøse  leder som har den højeste magt. Sagt lige ud: Hvad islam  forbyder, det forbydes i grundloven og spørgsmål om, hvad islam forbyder, det afgøres af den religiøse leder, som er Guds repræsentant og autoriserede fortolker her på jorden.

Det ønsker Khatami  på ingen måde at ændre på!!  

Ved det seneste årsmøde i Dansk Folkeparti, var skuespiller Farshad Kholgi  gæstetaler:

Han kom som ung mand til Danmark sammen med sine forældre, der valgte at flygte fra det iranske præstestyre. Farshad Kholgi, står uforstående overfor beslutningen om, at tildele Mohammad Khatamis en dialogpris. Han kender det iranske præstestyre på sin egen krop. 

I sin tale til Dansk Folkepartis årsmøde sagde  Farshad Kholgi  bl.a. følgende: 

”Med terror som pigtråd og drab som byggesten, har mullaherne skabt verdens største koncentrationslejr, og den hedder Den Islamiske Republik  Iran og har 70 millioner fanger. Irans befolkning har brug for en altafgørende håndsrækning, der kan trække landet op af fundamentalisternes sump.

Det er tortur at høre intellektuelle meningsdannere, der aldrig selv har oplevet en eneste dags undertrykkelse  - endda politikere – blindt beskytte Khomenis  og  hans efterkommeres ret til at udbrede deres menneskesyn.” 

Farshad Kholgi  gav ifølge Dansk Folkeblad udtryk for følgende: 

” Når man i tolerancens navn ikke føler, at man kan bekæmpe tankegangen bag burkaer og tørklæder, og når man i det multikulturelle samfunds navn støtter religiøse særregler og ikke mindst en iransk støttet stormoske, er det ikke tolerance, men en forræderisk handling, et hån mod de tusinder, der allerede har mistet livet i kampen for frihed.”

Kilde: Free  Iran

            Mellemøstgruppen i International Forum

            Dansk Folkeblad nr. 5 . november 2009.

            Fremhævelse: PVJ.