08.01.2005

En hilsen fra Smilets By

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Århus kan med god ret kaldes "gaderøveriernes by"

Hvis man kommer sejlende fra Sjællands Odde med Cat Link-færgerne ind til Århus, får man det indtryk, at her er der en smuk og dejlig by.

Til den ene side knejser arkitekt Hack Kampmann's smukke Marselisborg og Toldboden ved havnen. Til den anden side Mols, med det 99 meter høje Ellemandsbjerg på Helgenæs.

Så det er med en vis ret, at Århus kalder sig Smilets by.

Men bag denne tiltalende benævnelse er der i dag en ny og barsk side ved byen, som just ikke kalder på smilet.

Torsdag den 6. januar bringer Århus Stiftstidende en artikel, der fortæller, at Århus er den by i provinsen, der har flest gaderøverier pr. indbygger.

Ni ud af 10.000 indbyggere i Århus-Politikreds blev i 2004 truet på gaden til at aflevere penge, og andre værdigenstande.

I Århus kommune vil det sige ca 280 personer, - på et år.!!!

Sammenligner man med andre større provinsbyer er tallene ifølge Århus Stiftstidende følgende: Odense 7 Esbjerg 3 og Ålborg 2 for hver 10.000 tusinde indbyggere

Gaderøverierne er altovervejende begået af unge med udenlandsk baggrund. Det samme er tilfældet i de øvrige byer.

Udviklingen bekymrer naturligvis myndighederne i Århus, men nogen forklaring på problemerne er der ingen, der har - og slet ikke nogen løsning.

Chefpolitiinspektør Kurt Wollesen fra Århus Politi siger til Århus Stiftstidende:

"Vores arbejde på det her område er forstærket betydeligt de senere år, og derfor kan udviklingen forekomme uforståelig. Det er en konstant udfordring for os."

Lederen af socialforvaltningen i Århus Vest, Gitte Krogh, udtaler:

"Det er begrædeligt, for der gøres en virkelig stor forebyggende indsats."

Ja, det er ikke bevillinger, der har manglet de seneste 15-20 år. Gang på gang har Århus Byråd udløst store bevillinger i million-klassen, men lige lidt har det hjulpet.

I øjeblikket arbejder man efter det såkaldte Urbanprogram under fhv. minister Sonja Mikkelsen's sekretariatsledelse. Her er man i gang med at poste 85 millioner kroner ud til beboerne i Gellerup, Hasle og Herredsvang. Det er i de tre områder, hovedparten af de fremmede bor.

Sonja Mikkelsen's kommentar til Århus Stiftstidende om situationen er følgende:

"Området har rigtig mange børn i forhold til voksne, og det kræver en hel speciel form for indsats"

Det er en realitet med de mange børn. Men det skulle jo ikke forhindre forældrene at opdrage deres poder til at holde sig inden for lovens rammer.

Men bl.a. Gellerup-bebyggelsen har mange andre problemer. Inden for kort tid, og det vil sige 9 dage, er der sket tre overfald på taxi-chauffører, i det ene tilfælde slap røverne afsted med 2000 kr ved City Vest.

Selv garvede chauffører frygter bydelen.

Smilet er ved at stivne i Århus.

Men Morten Børups (rektor ved Katedralskolen 1446 –1526) smukke kantate, kan stadig høres ved midnatstid fra klokkespillet i rådhustårnet.

Spørgsmålet er, hvor længe det lader sig gøre at vandre fredeligt på gaden i Århus så sent på dagen!!!

 

Kilder: Århus Stiftstidende, torsdag den 6. januar 2005.

           MetroXpress, torsdag den 6. januar 2005

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810