Den 4. juli, anmelder Dagbladet Information´s Martin Burcharth en ny amerikansk bog skrevet af den konservative amerikanske forfatter Christopher Caldweell. Bogens titel er (Reflections on the Revolution in Europe -Can Europe be the Same with Different People in it?) Allan Lane (Penguin Books),London 2009, 363 sider. 

Under overskriften "Den indre muslimske fjende" skriver Martin Burcharth følgende: 

"Sortsynet præger en ny amerikansk bog, der forudsiger civilisationernes sammenstød i Europa og et nederlag til vestlig kultur. 

Det er umuligt at finde et enkelt lyspunkt i den konservative amerikanske forfatter Christopher Caldweels nye bog om muslimers ”masseindvandring” til Vesteuropa og de dystre konsekvenser, han forudser, af kontinentets manglende vilje til standhaftigt at forsvare sin kulturarv - hvilket i Caldweels optik vil sige: At genopdage og styrke Europas kristne etiske værdier.

Sortsynet gennemtrænger denne bog, der lige er udkommet i Storbritannien og som snart kommer i USA. Alene titlen fortæller halvdelen af historien: ”Refleksioner om Revolutionen i Europa - Kan Europa bevare sit særpræg med en anderledes befolkning?" 

Ja, det er lige spørgsmålet:

Hvis Martin Burcharth tager sig tid til en længere tur ud i det europæiske landskab, og besøger byer som Amsterdam, Rotterdam, Bruxelles, Berlin, Hamborg, Køln, Paris, Lyon, Marseille, London, Birmingham, Wien, Madrid, Rom, og ikke at forglemme København, Odense, Malmø, Gøteborg, Stockholm og Oslo, da vil en kyndig,- og kløgtig boganmelder kunne se, at der allerede er sket en negativ forandring af Europa. 

M.Burcharth fortsætter med følgende: 

"Caldweels præmisse er, at en revolution - religiøs, social og politisk - er undervejs i den vestlige civillisations vugge, og at de multikulturelle europæiske samfund ganske enkelt ikke er forberedte på at forsvare sig imod en indre islamisk trussel. Faktisk, hævder forfatteren, er de enkelte staters nationalkulturer ikke modstandsdygtige.

Europæerne er blevet for tolerante og slappe. Vi flygter fra kristendommen, vi tror ikke længere på den hellige kernefamilie, vi er blevet kulturrelativister. Vi dukker hovedet og lader os intimidere af et mindretal af politisk aktive muslimer i vores midte, der en skønne dag vil stille sig i spidsen for en succesrig revolution. Ligesom bolsjevikkerne gjorde i 1917, bemærker Caldweell. Kort sagt: Den europæiske civilisation har mistet selvtilliden. 

Caldweel sporer denne miserable tilstand tilbage til europæernes (primært tyskernes) håndtering af holocaust, som anskueliggjorde et kollelktivt moralsk ansvar og nødvendigheden af at udvise tolerance over for mindretalskulturer. Uviljen mod at kritisere muslimer og bekæmpe islamismen er ifølge Caldweel udsprunget af en ny og ”falsk ideologi” opstået under efterkrigstidens kamp mod antisemitismen. Med Alian Finkelkrauts ord hedder denne ideologi ”antiracismen”.

Caldwell er ikke en rablende gal højreorienteret antimuslim. Mange af hans argumenter er velkendte i den europæiske debat om muslimsk indvandring (et upræcist udtryk, fordi mange immigranters primære identifikation er national). 

Den åbenlyse gevinst ved at læse denne bog er, at en lærd amerikaner for første gang bringer alle vinklerne sammen i en velordnet analyse. Uagtet hvor man står, kan man f.eks. næppe komme udenom, at den lave befolkningstilvækst i etnisk europæiske familier på et eller andet tidspunkt kan udvikle sig i et ”israelsk” problem. Immigrantfamiliers reproduktionsrate er kolossal høj, og foreløbig tyder intet på, at mere kulturelt assimilerede anden og tredje generationer vil føde så få børn som etniske europæere. Den muslimske befolkningsandel i Europa vil vokse støt i det 21. århundrede.

Det kan blive et problem." 

Det er allerede et kæmpe problem Martin Burcharth.

Matematikken, den lader sig ikke bøje. Den store fødsels-rate iblandt muslimerne, o.a. bestemmer allerede Europa´s befolkningssammensætning i de kommende år. Det eneste der kan ændre på dette, er en stærk politiks vilje, til at tvangs-repatriere størstedelen af de grupper der kommer fra den islamiske kulturkreds.

Det er ikke muligt for Europa, at optage 20-45 millioner muslimer, af den enkelte grund, at Europa´s fundament helt og aldeles udgår fra kristendommen.

Her er det store problem. Islam, kan overhovedet ikke affinde sig med at skulle indordne sig under en kristen/sekulær kultur.

Derfor vil muslimerne gøre alt, for at ændre Europa i islamisk retning. 

Om Europa, får så meget vilje over sig, så der kan skabes politisk baggrund for repatriering, - ja det er pt. ikke til at vide.

Måske kan der komme uventet hjælp, fra Europa´s sekulære venstrefløj, den dag det islamiske tryk bliver for stort.

Herhjemme har vi trods alt set dannelsen af Trykkefrihedsselskabet, hvor en del af ledelsen er klart til venstre i dansk politik, med Lars Hedegaard, og Helle  Merete Brix som de mest kendte. Vi ser store spændinger i det socialdemokratiske vælgerbagland, der for længst har mærket en forringelse af deres livsvilkår, alt imens parti-eliten bruger kræfterne på det store multietniske projekt.

Man må håbe, at dette store og afgørende parti finder sine rødder igen.

Ikke blot i Danmark, men rundt om i hele Europa. 

Sker det ikke, da får Chirstopher Caldweel ret i, at det islamiske samfund i Europa, vil tiltage sig mere og mere magt. 

M. Burcharth forsætter og slutter med fløgende: 

"Caldweel fremlægger en anden vigtig pointe: At muslimske indvandrere ofte afviser at adoptere deres nye hjemlands kultur og skikke, fordi de finder deres egne medbragte langt mere attraktiv. Han lægger skylden på en universel ensartethed - en slags sekulær ideologi, der også kendes som globalisering eller amerikanisering.

Det er som bekendt ikke kun venstreorienterede, der kritiserer globaliseringsæraen. Hvor deres kritk primært er af økonomisk karakter, peger konservative mere på tabet af en kulturel og national egenart. Caldweell er eksponent for denne skole, og det er én af grundene til, at globaliseringsfjendtlige debattører på den anden side af det ideologiske spektrum gerne går i dialog med ham. 

En tredje vigtig pointe er hans påmindelse om, at et lille mindretal blandt radikale imamer og faderfigurer i immigrantsamfundene har alt for let spil over for den nye generation af rastløse muslimske drenge og piger, der vokser op med en splittet identitet. Hvad skal de vælge, når de ser sig omkring i et samfund, hvor traditionelle værdier er ved at gå i opløsning, spørger Caldweel.

Synspunktet er inspireret af konservative tænkeres kritik af 1968-generationens værdirelativisme. De postulerer, at mange sociale problemer kan forklares med truslen mod kernefamilien. I den europæiske kontekst er det et argument, som bør tages alvorligt.

Når det er sagt, skal det tilføjes, at Caldweel ofte går over stregen. Han konstaterer, at et stort flertal af mulslimer i Europa vender sig imod dødsstraf for Salman Rushdie, men affejer straks denne statistik med replikken: "Det kræver ikke et flertal, at myrde nogen." Uanset hvad der diskuteres, vinder sortsynet. Det er et problem."

Er det nu et problem Martin Burcharth?

Realiteten er jo, at blot der er 1/2 procent af muslimerne i Europa, der er militante, så er det rigeligt, til at gøre de ellers stærke sekulære europæiske samfund til et usikkert sted at være.Tag blot Muhammed-krisen, -den har skabt frygt og utryghed overalt i det intellektuelle miljø. Det gælder på bogforlag, dagblade, teatere,- hos udøvende kunstnere, i erhvervslivet o.m.a steder. Det er et kæmpe tab for Europa.

Kilde: Dagbladet Information den 4. juli Boganmeldelse af Martin Burcharth.

          Fremhævelse:PVJ.