Jeg har her på DDF´s hjemmeside  flere gange givet udtryk for min store respekt for den tyske teologiprofessor Joseph Ratzinger, nu  Pave Benedikt XVI.

Som beton-lutheraner, har jeg den holdning, at når der nu skal være en pave i Rom, -Ja,  så er det godt, at der i disse tider er en pave, der intellektuelt kan klare enhver situation.

Det kan Pave Benedikt XVI.

Ifølge det norske DagenMagazinet, forlod paven i maj under sit fem dages besøg i Israel og Det Palæstinensiske Selvstyre, et dialogmøde i Jerusalem, hvor sheik Tayseer Tamimi gik så hårdt mod israelere, at paven ikke ville fortsætte mødet, der var tiltænkt en forsonende dialog mellem kristne, muslimer og jøder.

Sheik Tayseer Tamimi er til daglig chefdommer ved en muslimsk domstol i Det Palæstinensiske Selvstyreområde. I sit verbale angreb mod Israel beskyldte han israelerne for at myrde småbørn i Gaza, konfiskere palæstinensisk land og begå krigsforbrydelser mod Gaza´s befolkning. 

Til slut opfordrede han alle kristne og muslimer til at stå sammen i kampen mod Israel.

Sheik Tayseer Tamimi, - var ikke tildelt taletid på mødet, men indtog på eget initiativ talerstolen og nægtede at lade sig stoppe, før han havde fuldført talen.

Talen foregik på arabisk, og derfor fik pave Benedikt løbende oversat sheikens ord. Efterhånden som talens indhold gik op for paven, blev han synligt utilpas, og da talen sluttede, rejste Benedikt XVI og gik, - før det religiøse dialogmøde var slut.

Det burde Israelerne påskønne!!

Men i Israel, har man et anstrengt forhold til pave Benedikt. Fordi han som 14-årig var medlem af Hitlerjugend. Og hvad så, - det var alle tyske drenge. Det var ikke muligt at holde sig udenfor i et totalitært nazistisk samfund.

Det må israelerne se at komme over. Det var som bekendt den Vestlige verden, der var det afgørende element, da FN, vedtog at anerkende Israel  som en suveræn stat. En historisk mulighed, som det Jødiske Folk har længtes efter i over 1900 år.

Joseph Ratzinger, har i mange år talt for det kristne-sekulære samfund.

Det er det, Israel skal tilslutte sig. Det er her det åndelige venskab findes. Kristendommen og Jødedommen, har fælles gulvplanker, der støder op imod hinanden. Det er i  de kristne-sekulære samfund, det jødiske folk kan påregne hjælp og støtte, den dag det totalitære islam, beslutter sig for at jævne staten Israel med jorden.

Med store islamiske lande i nærheden af Israel, der magter at fremstille atomvåben.

Ja, der er der ikke tid til strid med en pave, der i mange år har tilkendegivet, at han er totalitarismens fjende.

Selv i  Danmark, er det blevet "god skik" for herboende muslimer, at opfordre til drab på "alle jøder" ved offentlige demonstrationer, samt at udslette staten Israel.

Utroligt, at de ansvarlige danske myndigheder ikke for længst har sat disse plumpe stridsmænd under lås og slå.  

Efter mødet skrev skrev præst og talsmand for paven Federico Lombardi en e-mail til pressen. Her stod der følgende:

"-Sheik Tamimis afbrydelser var ikke koordineret med mødearrangøren. I et møde viet til religionsdialog var sheikens afbrydelse en direkte fornægtelse af idealet om religionsdialog. Vi håber ikke hændelsen ødelægger formålet med pavens besøg, som handler om at fremme fred og ægte dialog mellem religionerne." 

Om det overhovdet er muligt for den kristne europæiske kulturkreds, at nå frem til form for dialog med det totalitære islam. Ja, det tror jeg personligt ikke på.

Der er ikke noget berøringspunkt, hvor kristendommen kan møde det totalitære Islam.

Kilde: DagenMagazinet/Kristeligt Dagblad, den 11.og 13.  maj. 2009. Allan Sørensen, Jon Bøge Gehlert.

          Fremhævelse:PVJ.