Niels Lillelund skriver i JyllandsPosten den 2/1 om baggrunden for den katastrofale indvandringspolitik bl.a.:

"... Kald det naivitet, kald det bekvemmelighed eller dumhed, galt måtte det gå og galt gik det:

I dette vort lille, lukkede land har vi i mange år levet i og med en uhørt enshed. Alle vore mange institutioner, fra børnehaver over fodboldklubber til bistandskontoret, beror på et fintmasket net af sociale konventioner og en i virkeligheden ganske detaljeret enighed om, hvordan livet skal forme sig, og mennesker skal omgås. Denne uniformitet er velfærdsstatens fundament og at tro, at man bare sådan kunne pille ved den, uden at det ville få konsekvenser, er en fejltagelse af danmarkshistoriske dimensioner.

En fejltagelse, der bygger på dels grænseløs naivitet, dels umådelig, provinsiel selvovervurdering.

Dels troede man, at man både kunne bevare en lille mæt velfærdsenklave intakt, samtidig med at man åbnede dørene for den store, stræbsomme og sultne verden. Dels havde man ikke fantasi til at forestille sig, at ikke alle mennesker i grunden var ens, og at nogen kunne have noget højere ønske i livet end i sidste ende at blive som os.

Man tog fejl. ..."