02.01.2005

Ingen kender dagen, før solen går ned

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Nu kunne de midler, som klattes bort på multikulturelle eksperimenter, have gjort gavn i Asien

Ingen kender dagen, før solen går ned.

Det er vi blevet mindet om den seneste uge.

Flodbølge-katastrofen i Sydøstasien har med et flyttet det politiske fokus fra de daglige emner til et mere overordnet område.

Nemlig humanitær hjælp til de millioner mennesker, der er blevet ramt af naturkatastrofen.

Det er, hvad vi formår i den aktuelle situation. De økonomiske midler strømmer ind i stort mål, både fra privat og statsligt regi overalt på i verden, p.t. 11 milliarder kr. Fra Danmark kommer der godt 300 millioner kr.

Det er godt, det er tilfældet. Det er i sådanne situationer, den globale solidaritet skal stå sin prøve.

Men det bliver hverdag igen.

De ødelagte områder skal genopbygges, så folk kan klare sig selv igen.

Men de lande, der giver hjælp, må stille det krav til de berørte stater, at de får etableret nogle advarselsanlæg i hele området, så befolkningerne fremover får en mulighed for at komme i sikkerhed, når den næste flodbølge er på vej.

I Vesten er vi blevet påmindet om, at der kan komme situationer, hvor der kan blive brug for akut økonomisk hjælp i den helt store størrelsesordnen.

Derfor bør vestlige regeringer udøve størst mulig påpasselighed med, hvordan man anvender de økonomiske midler, når det drejer sig om humanitær hjælp.

Det er derfor uansvarligt, når vestlige lande som eksempelvis Sverige bruger over 400 millioner kr. pr. dag på deres multikulturelle projekt!!

Disse penge kan anvendes betydeligt mere begavet og ansvarsfuldt i en verden, hvor hvert andet barn ifølge FN ikke har tilstrækkelige opvækstvilkår.

Der kan, inden solen går ned, komme nye naturkatastrofer, der er endnu større end den, vi lige har oplevet. Derfor er det klogt at ha´ økonomiske midler, der står klar.

Naturkræfterne, de forhandler ikke med nogen, hverken før eller efter de har handlet!!

Eller som teologen Johannes Horstmann engang udtrykte sig ved Tidehvervs sommermøde på Krabbesholm Højskole .

Vorherre, han er ikke en størrelse, man render om hjørner med!!

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810