Støt stigende kriminalitet, fundamentalisme, og heraf voksende parallelsamfund er i skrivende stund realiteter.

Desuden står drab i gudens navn, og indførelse af sharia lovgivningen højt på ønskelisten for 30% af veluddannede muslimer i de store europæiske lande, hvor undersøgelser er foretaget.

Disse realiteter har der længe været advaret imod.

Desværre har danske politikere vist sig at være af en karat, som samtidig er med til at forklare disse kendsgerninger.

Når vi ledes på baggrund af manglende evne til at se realiteterne i øjnene, bliver resultatet derefter.

Hvilket dansk politik har udviklet en konsesus for at sikre:

Man hverken siger eller forholder sig til sandheden eller kendsgerningerne, hvis disse er ubehagelige.

Nej, så lyver man hellere.

Ifølge konsensus er løgn og fortielser god tone i dagens Danmark.

Formodentlig opnået på de samme kurser med de samme undervisere.

Folk som tænker positivt.

Desværre uden at tage udgangspunkt i realiteterne.

Dette diktat om, hvordan vi skal tænke, tale og handle ser vi nu virkningerne af.

Selv i ytringsfriheds forsvars standhaftige partier sætter denne fantasibaserede pæne form dagsordenen.

Derfor er der i Klods Hans’ og Kejserens nye Klæders land sikret plads til alle.

Hvad skal man i grunden kalde denne form for styre?