Belgien omtales ofte som den falske stat, der er en sammenslutning af  wallonerne i syd, og flamlænderne i nord.

De to befolkningsgrupper, har siden anden verdenskrig afslutning haft utallige konflikter, der har sit udspring i en sprogstrid, hvor det flamske sprog bliver undertrykt, - selvom flamsk er anerkendt som et af de  officielle sprog i Beligien. 

Beligien har siden 1978 været  opdelt i tre selvstyrende regioner.

Fra 1980 med egne parlamenter. Trods dette, er der stadig ikke ro i Beligien. I Flandern, findes der en stor del af befolkningen der kæmper for uafhængighed. Fordi man føler sig undertrykt af central-regeringen i Bruxelles.

Her er der ikke forståelse for, "at intet Folk er et mindretal, ethvert Folk er et flertal i sig selv."

Her er partiet Vlaams Belang den førende stemme, selvom det er under særdeles svære vilkår. 

Dette drama midt i Europa, har Trykkefrihedsselskabets opmærksomhed. 

I et Nyhedsbrev skriver Trykkefrihedsselskabet følgende: 

"Nazister eller hva´? 

Mød Vlaams Belang i Trykkefrihedsselskabet og døm selv. 

Beskyldningerne fyger, når talen falder på Vlaams Belang - det belgiske politikse parti, der kæmper for Flanderns uafhængighed. Ofte fremstilles partiet som racistisk, fremmedfjendsk eller rent nynazistisk. 

Partiet vedkender sig da også, at det bærer på en tung historisk arv, idet det via forskellige mellemstationer historisk udspringer af den flamske separatistbevægelse, hvis leder under 2. Verdenskrig valgte at samarbejde med den nazistiske besættelsesmagt for at fremme sit separatistiske program. 

Men hvor står VB i dag? 

Selv siger dets talsmænd, at det forkaster den racistiske ideologi og bygger på demokratiet og retsstaten. De fremhæver også deres ubetingede støtte til Israel og til jøders ret til et ligeberettiget liv i Vesten. 

Imidlertid er det faldet den belgiske centralregering, venstrefløjen og EU-bureaukratiet for brystet, at Vlaams Belang er stærkt islam-kritisk og følgelig modstander af den massive muslimske indvandring til Belgien.

Hertil kommer, at den opløsning af den kunstigt skabte belgiske stat, som VB har på programmet, bliver opfattet som en direkte trussel mod den unionstanke, som EU-bureaukratiet forsøger at udbrede. 

Og det er ikke sarte metoder, de belgiske magthavere tager i anvendelse for at bekæmpe et parti, som de helst så forbudt. Politivold, retssager på tvivlsomt grundlag og en konstant pressehetz hører til dagens orden.Men døm selv. 

Trykkefrihedsselskabet har inviteret tre af Vlaams Belangs ledere til København, så de selv kan få lejlighed til at fremlægge deres sag og besvare spørgsmål. 

Mødet har som tema:

Vlaams Belang, demokratiet og ytringsfrihedens vilkår i EUs hjerte.

Tid: Lørdag den 18. april, kl. 13-17

Sted: Vartov, Farvergade 27, 1463 København K.

Entre: 100 kr.

Tilmelding: trykkefrihed@trykkefrihed.dk eller på tlf. 45 85 17 78

Der bliver mulighed for at købe kaffe i pausen.

Talere: 

Fillip Dewinter, leder af VBs gruppe i det flamske parlament.

Frank Vanhecke, formand for Vlaams Belang og medlem af Europa-parlamentet.

Bart Debie, tidligere højtstående politimand i Antwerpen og tidligere byrådsmedlem samme sted. Efter at være blevet overfaldet med baseballkøller og knive af fem tyrkiske mænd, blev han anklaget for racisme og idømt fængelsstraf. De tyrkiske overfaldsmænd blev aldrig bragt for retten."

Kilde: Trykkefrihedsselskabet

         Fremhævelse:PVJ.