05.03.2009
Egypten, og retssikkerhed!!
Forfatter: Poul Vinther Jensen
I Egypten findes ingen retsbeskyttelse for ikke-muslimer. Undgå landet som turistmål!!!
En af de sidste handlinger Egyptens præsident Anvar Sadat udførte kort for han blev myrdet, var at indføre dødsstraf for at konvertere fra islam til kristendommen.
Trods dette, valgte"Det Islamiske Broderskab" at rydde præsidenten af vejen, i håb om at få indført hele sharialoven i Egypten.
Det er dog ikke sket, men som egyptisk statsborger er det med livets som indsats at ville ændre "islam" til "kristendom" i sine personlige papirer.
Den erfaring, har den egyptiske konvertit Maher Ahmad El-Móotahssem Bellah El-Gohary måtte drage.
El-Gohary er gået rettens vej for at gøre sin konvertering til kristendom officiel. Men under den indledende høring af hans sag den 22. februar krævede to advokater ham dømt til døden.
En af anklagerne EL-Din, begyndte at tale om, at Koranen er i en højere position end Bibelen, siger en af de 20 advokater, som forsvarer EL-Gohary´s ret til at konvertere.
Ifølge den kristne nyhedsorganisation Compass Direct News udtalte EL-Din, at "man kan konvertere til en højerestående religion, men ikke den anden vej, så man kan ikke bevæge sig væk fra islam, for Islam har højeste rang."
Ifølge anklagerne står EL-Gohary i ledtog med en større amerikansk-zionistisk sammensværgelse mod islam. Anklagerne understregede også, at Egyptens koptiske kristne på eget ansvar beskytter og forsvarer konvertitter fra islam.
En af forsvarerne fortæller:
" - Vi modtog 150 sider, som handlede om religion. men vi er ikke i en position, hvor vi har med religion at gøre. Vi har at gøre med loven."
Dommer Hamdy Yasin blev tvunget til at udsætte sagen til den 28. marts, fordi den anklagede EL-Gohary, ikke har kunnet få tilladelse til at have en stedfortræder ved retssagen.
Han lever i øjeblikket i skjul og tør af frygt for overfald ikke selv være tilstede.
Han er blevet overfaldet på gaden, spyttet på og slået ned.
El-Gohary udtaler:
"- Vore rettigheder som kristne og konvertitter i Egypten er værre end dyrs rettigheder."
Disse tilstande er en realitet, til trods for, at religionsfrihed er skrevet ind i den egyptiske forfatning. Men det er endnu ikke lykkedes nogen officielt at konvertere fra islam.
El-Gohary´s sag er ikke enestående. I løbet af de seneste 10 år har store dele af det koptiske samfund emigreret væk fra Egypten for at undgå diskrimination og forfølgelse.
Kilde: Kristeligt Dagblad den 2. marts 2009.
Tobias Stern Johansen.
Fremhævelse:PVJ.
|