04.03.2009
Møde og Generalforsamling i Vartov.
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Trykkefrihedspris til den hollandske frihedskæmper Ehsan Jami.
Den 3. marts udsendte Sapphos Nyhedsbrev, meddelelse om et møde samt generalforsamling i Trykkefrihedsselskabet.
Her kan læses følgende:
"Mød Ehsan Jami"
Nu har du mulighed for at møde en af Europas yngste forkæmpere for ytringsfriheden. Iransk-hollandske Ehsan Jami er årets modtager af Trykkefrihedsprisen. Prisen overrækkes den
14. marts kl. 15 i Vartov, Farvergade 27 i København.
Overrækkelsen sker i forbindelse med Trykkefrihedsselskabets generalforsamling kl. 13 samme sted.
Er du medlem og deltager du også i generalforsamlingen, behøver du ikke melde dig til.
Men kommer du først kl. 15, beder vi om tilmelding, uanset om du er medlem eller ej.
Ikke-medlemmer betaler 100 kr. i entre for at høre Jami. Melder du dig ind på stedet, er det gratis.
Tilmelding her eller på tlf. 45 85 17 78 eller mobil 26 27 10 76
Om Ehsan Jami:
22-årige Ehsan Jami fra Holland er et af de yngste mennesker i Europa, der modtager politibeskyttelse. Jami, der er født i Iran men vokset op i Holland, har i sin unge alder været hele vejen rundt, fra fascination af millitant islam til i dag at være endt som frafalden.
Mordet på Theo van Gogh blev udslagsgivende i at han valgte islam fra. Hans offentlige erklæring om at han ikke længere tilhørte de troende, førte til trusler.
Jami blev i 2005, som purung, valgt ind i byrådet i Leidschendam-Voorburg. I 2007 oprettede han Rådet for eks-muslimer, der i april 2008 iværksatte en kampagne for større religiøs frihed i Holland.
Organisationen ønskede at gøre det nemmere at forlade den religion - læs islam - man var født ind i. Men Jami selv måtte indstille organisationens aktiviteter på grund af dødstrusler, ligesom han er blevet overfaldet to gange.
Den hollandske anti-terrorisme enhed NCB! vurderer at Jamis situation er kritisk og har gjort det klart, at Jami har brug for konstant beskyttelse. Jami er opsat på at fortsætte sin agitation imod islams syn på kvinder, homoseksuelle og frafaldne.
Jami sidder i dag også blandt Board of Advisors for det nystiftede International Free Press Society, der foreløblig har base i Danmark og USA og har Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard som præsident."
Kilde: Sapphos Nyhedsbrev den 3. marts 2009.
Fremhævelse:PVJ.
|