Ifølge avisen The Star, har en dommer i Toronto forlangt, at en muslimsk kvinde skal tage sin nigab af og vise sit ansigt til de to mænd, der er anklaget for seksuelle overgreb mod kvinden. 

Nigab, er et klæde der dækker det meste af ansigtet.

Det er første gang, en dommer i Canada stiller dette krav, udfra det synspunkt, at de anklagede skal kunne se den person, som hævder at være blevet seksuelt forulempet af dem. 

Sagen bliver fulgt nøje af de canadiske medier, og diskussionen går på, om sagen i Toronto vil skabe fuore blandt landets 580.000 muslimer.

Debatten i medierne,  rejser det spørgsmål, hvorvidt denne sag vil afholde andre muslimske kvinder i at melde seksuelle overgreb til politiet. 

Dommeren i Toronto spurgte kvinden om, hvilke bevæggrunde hun havde for at gå med nigab. Hertil svarede hun.

"Det handler om respekt, dyd, og hvad vi i islam kalder ære. Jeg ville føle mig mere tilpas, hvis jeg ikke skulle vise mit ansigt". 

Kvinden uddybede, at hun ikke må vise sit ansigt for ugifte mænd og dermed potentielle ægtefæller. Hun forklarede samtidig, at det kun var hendes familie, der har set hende uden nigab. 

Denne forklaring overbeviste ikke dommeren, som beordrede kvinden til at tage sin nigab af, hvis hun skulle vidne mod de to anklagede.

Dommeren, var nemlig kommet i besiddelse af kvindens kørekort, hvor  hun ikke har sin  nigab på.

Kvindens forsvar var, at det pågældende foto var taget af en kvindelig fotograf og med sikker afskærmning fra mænd. 

Denne forklaring faldt ikke i god jord hos dommeren, der påpegede, at billedet i princippet kunne være blevet set af flere mænd i forbindelse produktion af kørekortet.

Herunder politibejente og paskontrollører. 

Dommerens afgørelse blev, at kvindens bevæggrund for at bære nigab mere var et spørgsmål om tryghed end om religiøs overbevisning.

Det var kvindens advokat ikke tilfreds med. Advokaten plæderede for, at kvinden skal have lov til at bære nigab på vidnestolen.

Advokaten udtalte, at" i sager, der omhandler seksuelle overfald, er vidneudtalelserne oftest meget traumatiske, og i sådanne tilfælde bør retten respektere religiøse rettigheder og ritualer, der giver vidnet tryghed og styrke."

Om kvindens advokat får omstødt dommerens kendelse og dermed giver kvinden ret til at bære nigab i retten bliver afgjort den 2. marts.

Kilde: The Star/Kristeligt Dagblad den 18. februar 2009.

         Cecilie Rasmussen.

         Fremhævelse: PVJ.