17.02.2009
Hollandsk protest.
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Holland protesterer imod den britiske afvisning af Wilders
Den hollandske premierminister, Jan Peter Balkende fortsætter sin kritik af den britiske regering. I weekenden sendte J.P. Balkende en diplomatisk protest til den britiske premierminister Gordon Brown.
Ifølge den hollandske avis NCR Handelsblad lyder den diplomatiske protest således:
"Den nederlandske regering beklager dybt, at Deres regering ikke fandt det muligt at ændre beslutningen om ikke at give indrejsetilladelse til Hr. Wilders "
Det er den anden protest på mindre end en uge. Diplomatiske protester, - er den højeste form for misbilligelse i diplomatiet.
At Jan Peter Balkende er så ivrig i Geert Wilders-sagen, er til at forstå.
Regeringspartierne - Den Kristelige Alliance, Socialdemokraterne og den Kristelige Union, står alle ifølge meningsmålingerne til at miste stemmer til Wilders parti Partij voor Vrijheid.
Men der er også forståelse for Balkenendes reaktion, såvel i Holland som Storbritannien.
Professor Joop van Holsteyn, der er professor i statskundskab ved Leiden Universitet, udtaler bl.a.
"Den britiske regering handlede meget uovervejet, da de lukkede grænsen for Wilders. Denne sag vil præge forholdet mellem de to lande i lang tid. Ikke mindst fordi den skaber mistillid."
Hans van Baalen fra det højre-liberale parti VVP. siger:"Det må få Winston Churchill til at rotere i sin grav."
I Storbritannien har udenrigsordfører for de liberale demokrater Jo Swinson, ifølge BBC udtalt, at "Afvisningen af Wilders har givet ham unødig publicity."
Men den britiske regering, har fast grund under fødderne:
Ifølge Terror Loven 2000 kan regeringen nægte indrejsetilladelse til personer, som udgør en fare mod landets sikkerhed. Siden 2005 er 270 personer blevet nægtet indrejsetilladelse.
Geert Wilders er den første politiker, der er blevet nægtet indrejse.
Spørgsmålet er, om det britiske Indenrigsministerium vurderede rigtigt, da man hævdede, at Wilders tilstedeværelse var en trussel mod "den offentlige ro og orden."
Kilde:Dagbladet Information den 16 februar 2009.
Mads Qvortrup.
Fremhævelse:PVJ.
|