En øget forsørgerbyrde viser sig at være en stadigt voksende opgave, som skal løses såvel praktisk som politisk. 

Pt. forsørger gennemsnitligt 100 aktive ca. 150 personer i alt. 

I år 2020 skønnes det gennemsnitlige tal for hele landet at vokse til i gennemsnit 170. 

Altså 100 aktive skal til den tid i gennemsnit forsørge dels sig selv og dels 70 inaktive personer.

Denne udvikling kræver minimum en skatteomlægning. 

Men denne skal være grundig.

Dvs, at et udvalg må sættes til at kortlægge skattens geografi.

Hvilket skal ske efter alle kunstens regler; idet intet må være overladt til tilfældighederne.

Hvilket vil sige:

Politiserende tankegang på linie med de meningsløse og ineffektive opvisninger vi efterhånden er vant til at overvære.

Her er brug for rene linier.

Således, at arbejdet med en egentlig skattereform kan ske på det bedst tænkelige grundlag.

Med mindre et retsindigt og korrekt grundlag foreligger, kan det være ligemeget.

Ellers kommer det bare til at hedde skattereformer de næste mange frem i tiden; uden tilstrækkelig effekt.

Effekten af manglende skattereform ses på befolkningsflugten fra udkanterne, som Bornholm, Langeland og Lolland.

Dermed øges opgaven for de tilbageværende.

Hvilket gør det usandsynligt, at unge og yngre kræfter i øget omfang  søger hertil.

Formodentlig tværtimod. 

Hvilket igen bevirker, at det ikke bliver nemmere at være lokalpolitiker.

For de opgaver man kan få indflydelse på løsningen af, de vil i stigende grad ligge fast.

Hvorfor opgaveløsningen, set med centrale øjne ikke nødvendigvis behøver ligge lokalt.

Hvilket det lokale demokrati naturligvis vil lide under. 

Derfor er en grundig kortlægning af den danske skattegeografi og skattekort i aller højeste grad påkrævet.

Kilde IP. 9. juni 2008.