28.05.2008

Afrikanske bådflygtninge

Forfatter: Arne Hornborg

Har Det Radikale Venstre fuldstændig mistet jordforbindelsen????

 

Atter skal vi opleve et ubrugeligt, uigennemtænkt forslag fra Det Radikale Venstre.

Medlem af Folketinget, Morten Østergaard, mener, i fuldt alvor, at Danmark skal hjælpe landene omkring Middelhavet med at løse de store problemer de har med den illegale indvandring, de mange bådflygtninge, fra de afrikanske lande.

Morten Østergaards forslag går ud på at ,,hjælpen’’ skal bestå i, at Danmark modtager et vist antal af  bådflygtningene. Du milde skaber. Hvor tåbelige forslag er de radikale i stand til at fremsætte.

HVIS Danmark og det øvrige Europa begynder at modtage bådflygtningene, vil rygterne brede sig som en løbeild i de afrikanske lande. Enhver, nok så lille, åbning af grænserne til Europa vil naturligvis kun forøge presset, blive modtaget med mere end kyshånd fra afrikanernes side. Ethvert lille håb vil, ganske naturligt, blive tændt. Forsøgene på illegal indvandring mere end stærkt forøget.

At Danmark og det øvrige Europa skal hjælpe Middelhavslandene med hensyn til de store problemer de har med den massive illegale indvandring af afrikanske bådflygtninge er en selvfølge. Men hjælpen skal være den stik modsatte af Det Radikale Venstres forslag.

Igennem de sidste 40 år har mange af os været ofre for Socialdemokratiets, SFs og Det Radikale Venstres mere end uheldige, kostbare og forfejlede indvandrer/asylpolitik. Virkninger heraf er mere end synlige.

Der er vist ingen grund til at gentage succesen.

Mit forslag går ud på at Danmark og det øvrige Europa sender patruljeskibe, evt. fly, til Middelhavsområderne, opbringer de illegale afrikanske bådflygtninge og ganske aldeles omgående sender dem retur. Sender klare og utvetydige signaler om at illegal indvandring til Europa ikke kan betale sig, at det under ingen omstændigheder vil blive tolereret.

Ingen metoder er for hårde til at stoppe bådflygtningenes forsøg på at invadere Europa. Vi har mere end rigeligt med problemer nok i forvejen med dem der er sluppet ind.

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810