Godkendelsen af den ny EU-Kommission er gået hen og blevet et varmt emne i den forløbne uge.

Formanden for den nye Kommission, portugiseren Jose Manuel Durao Barrosso, er kommet i vanskeligheder, fordi han har tilladt sig at tage den italienske kandidat Ropcco Buttiglione som justits-kommissær.

Modstanden mod Buttiglione skyldes især hans udtalelser om, at ”homoseksualitet er en synd”. Buttiglione er samtidig tilhænger af, at EU opretter flygtningelejre i Nordafrika. Det sidste er sikkert det, der er afgørende for modstanden imod ham.

Det er klart, at det må få det til at ’vende sig’ i alle de totalitære humanister, der dyrker alle konventioner som ”hellige skrifter”, som alting må indordne sig efter.

Men det Ropcco Buttiglione sagde var jo hans personlig holdning, og ikke, hvad han ville gøre som kommissær.

”Det har ingen politisk betydning, med mindre jeg siger, at homoseksualitet er en forbrydelse,” som Buttiglione udtalte sig.

Jeg spørger, hvad galt er der i det?

Hvis ikke en italiensk katolik som Ropcco Buttilone må sige, hvad der er hans inderste overbevisning om homoseksualitet, er vi ude i totalitære tilstande!!!

Dét, en justits-kommissær skal vurderes ud fra, er, om han er et retskaffent menneske og har til hensigt at følge og overholde EU.s retningslinier og love.

Politik er ikke alt. Det er det, de fundamentalistiske rettighedstænkere ikke kan forstå. De kan ikke høre forskel på ordet ”synd”, der er et rent religiøst anliggende, og ordet ”forbrydelse”, der er et rent verdsligt anliggende!!

Vi er alle syndere - også Poul Nyrup Rasmussen, Anders Samuelsen, Jens Peter Bonde og Margrethe Auken.

Hvad ville Socialdemokraterne ha´ sagt, hvis nogen havde underkendt Ritt Bjerregaard til kommissærposten på grund af hendes udtalelse som undervisningsminister om, at ”hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære”?

En efter min mening totalitær holdning, som er ganske uacceptabel set ud fra en demokratisk vinkel.

Men situationen i EU-Parlamentet er ikke overraskende. De seneste 15-20 år er den politisk korrekte tone i den vestlige verden blevet så ”religiøs”, at blot man tilhører den rette tro, kan man tillade sig alt, og grundstenen til meningstyranniet er lagt.

Grænsen imellem det sekulariserede og det personligt-eksistentielle bliver i dag udvisket i det politiske liv. Det betyder, at den frie meningsdannelse går trange tider i møde!

Man må håbe, at den Italienske regering fastholder deres kandidat Ropcco Buttilone som justitskommissær.