Serberne har i lange perioder af deres historie været under fremmed herredømme og har derfor ikke kunnet forhindre folk fra nabolandet Albanien i at sive ind i landet. Som muslimer har albanerne en meget højere fødselsrate end de kristne serbere, og de udgør derfor nu flertallet i Kosovo-provinsen.

Derfor mener Danmarks regering, at serberne har mistet retten til den del af deres land, som hedder Kosovo.

Tibetanerne har i mange år været under fremmed herredømme og har derfor ikke kunnet forhindre folk fra nabolandet Kina i at sive ind i landet. Kinesere, som slår sig ned i Tibet, er undtaget fra Kinas 1-barns politik, og kineserne udgør derfor nu flertallet i Tibet.

Derfor må den danske regering formodes at mene, at tibetanerne har mistet retten til deres land.

De to aktuelle eksempler bør gøre det klart for enhver, at et folk, som ønsker at sikre sine efterkommere en tryg tilværelse, skal gøre sit yderste for at forhindre fremmed indvandring. Der må kun gives opholdstilladelse til assimilerbare enkeltpersoner. Der må aldrig giver opholdstilladelse til folk, som anser sig for at tilhøre særlige grupper, der adskiller sig fra de indfødte.

Serberne og tibetanerne står magtesløse overfor nabolandenes demografiske krigsførelse. Danskerne har stadig et valg.