Det er utroligt, at man måned efter måned kan diskutere de afviste asylansøgers situation. Skal vi ikke være enige om, at de selv har bragt sig i den situation som de står i. Relevante danske myndigheder har bestemt, at der ikke er grundlag for asyl. I min naivitet troede jeg, at man derefter kunne returnere dem til deres respektive hjemlande, men det kan man sandelig ikke, hvis de ikke selv vil. Man kan anke og anke, man får NEJ og atter NEJ, tiden går, og inden man får set sig om, er der gået nogle år.

Godhedsindustriens medløbere og venstre drejede journalister bringer sagerne frem i medierne, og grædende børn bliver holdt frem foran kameraer´ne, og straks begynder vores politiske ringvrag at ryste på hænderne, med ganske få undtagelser nær, og snakke om at de skal bo udenfor lejrene, at børnene skal have lov til at gå i skole, at de voksne skal have lov (ret) til arbejde. Forældrene bruger deres børn som spydspids i egen kamp.

Vi er jo alle sammen godt klar over hvad det så ender med, de kommer aldrig ud. Man er virkelig ude på et skråplan, hvis dette scenario bliver til virkelighed. Når nogle siger at "nok er nok", så kunne man ligeså godt sige at "NEJ er NEJ" og det skal respekteres. Konsekvensen er, at hvis der bliver givet grønt lys til dette her, så åbner man for en Pandoras æske. Det vil være ensbetydende med, at den stramme asylpolitik bliver opgivet. Derefter kan vores respektive ambassader i det fremmede kundgøre for alverdens fattige, at de skal bare sørge for at komme til Danmark, nægte at rejse tilbage, så skulle den være hjemme.

Det er fuldstændig som brugerne af det ryddede ungdomshus. Man skal bare blive ved og ved, så skal myndighederne nok give sig. Hvornår bliver vi beriget med nogle politikere, der er konsekvente og har "is i maven", det er virkelig en mangelvare i dagens Danmark. Stakkels Danmark