29.01.2008
Multietnisk propaganda!!
Forfatter: Poul Vinther Jensen
I EU har propaganda-strømmen for fremtidens multietniske Europa Kommisionens største opmærksomhed.
Multietnisk propaganda!!
Når det gælder EU, er propaganda-strømmen for fremtidens multietniske Europa noget, der har den største opmærksomhed hos Kommissionen
Her har man besluttet, at 2008 skal være EU´s officielle år for `interkulturel dialog`.
Det blev fejret i den slovenske hovedstad Ljubljana for et par uger siden. Slovenerne har overtaget EU´s roterende formandskab, og vil sætte dialogen mellem islam og kristendommen op som en `nøgleaktivitet`, hed det ved åbningen, hvor både Europa-Kommissionens og Europa-Parlamentets formænd var tilstede sammen med den slovenske statsminister.
Formålet med året er ifølge Europa-Kommissionen at fremme borgernes evne til at håndtere "et
mere åbent og komplekst kulturelt miljø og vise åbenhed over for verden og respekt for kulturel diversitet baseret på fælles værdier".
Der er sat 10 millioner euro af til projektet, der inkluderer et nationalt projekt pr. medlemsstat. Initiativerne vil blive græsrodsinitiativer, kulturelle festivaler, sportsarrangementer samt debatmøder.
Kilde: AG, Dagbladet Information den 15. januar 2008. Fremhævelse:PVJ.
|