Når man har fået nogle år på bagen, så kan man ind imellem godt undre sig over, at det er kommet så vidt, at det næsten er blevet strafbart at være fædrelandsven. Alt fortidigt bliver afvist af storbytosserne og godhedsindustriens klakører, men dermed nedgør man dem der var før os. De har da ikke været fejlfrie -hvem er det iøvrigt - men de var mennesker i kød og blod, som vel "bare" prøvede at gøre deres bedste. Vi skal under ingen omstændigheder gå bodsgang for fortidens "synder", undskylde dit og undskylde dat, som der er en tilbøjelighed til, eller lade os tryne af muslimernes forrykte krav, trusselkultur og deres evindelige nedgøren af alt vestligt..

Men ingen generation har været så opblæst som vores egen. De, der ikke vil den danske sag det bedste, postulerer i tide og især i utide, at det at føle sig dansk, det var noget der først sent opstod i midten af 1700-tallet. Til dette er der kun at sige, at de ikke aner hvad de snakker om. Tro dem ikke. Dem der ikke vil den danske sag, de er forrædere og niddinge. De kender ikke egen historie, men prøver at pådutte den "almindelige" dansker, at det er skamfuldt at være dansk. Den danske almue har altid talt, følt og handlet dansk, det er hoffet "overklassen", de "herskende" der manglede viljen til Danmark. Sådan var det i hine tider, og denne forræder mentalitet trives i bedste velgående hos de såkaldte opponionsdannere, naviisterne og halal hippier´ne. Det har altid været fremherskende hos Det Radikale Venstre, man kan sige, at det var og er deres særkende.. Forenklet kan man sige, at embedsmandsstanden talte tysk, diplomatiet ("de dannede") talte fransk og almuen talte dansk. Som Holberg så rammende sagde: "-Man talte fransk med sin kone, tysk med sin tjener og med sin hund dansk".

Omkring ca.1750 var hele "overklassen" (adelstanden/embedsmandsstanden) på grund af den oldenborgske kongeslægt - hvis oprindelse lå i det nordtyske - præget af stor tysk indvandring. Og ved enevældens indførelse (1660) fik vi også en betragtelig tilgang af tyskere, også til den danske adel. Det skulle være en modvægt til den gamle danske adel, som kongeslægten havde stor mistro til.

Den ældste trykte danske bog er Godfred af Ghemens udgave (1495) af Rimkrøniken. Da Danmark i 1534 var hærget af borgerkrig (Grevens Fejde), stod munken Poul Helgesen (Paulus Heliæ/1480-1535) frem med sit skrift henvendt "-til alle danske mænd", hvor han nærmest trygler sine landsmænd om at holde fred "-for vi er danske folk, et kød og blod, og i mange stykker ens af sæder og vilkår", kan det siges tydeligere !

Ophavsmanden til fædrelandssangen "Danmarks dejligst vang og vænge", var præsten Laurids Kok (1634-1691). Det bliver fortiet af de såkaldte meningsdannere, der lefler for alt fremmed, alt det der kan skade Danmarks sag. Det er snart sådan, at den muslimske tro og dens udøvere beskyttes, men kristendommen og den indfødte dansker kan man frit forhåne. Til at tryne den "menige" dansker, hvis holdning afviger fra de såkaldte "dannede" (humanisterne) og de "begavede" (intellektuelle), har vi den nok så berygtede §266b (racismeparagraffen), der indtil nu kun er blevet brugt mod etniske danskere, når nogle nærtagende muslimer har føllt sig stødt over vores ytringsfrihed.

Det snærper efterhånden derhen, hvor vi har ytringsfrihed uden ytringer! Det er en glidebane mod et meningsdiktatur, som vel kun de holdningsløse politikere og de kulturradikale finder ønskværdigt, et instrument til at tryne den arbejdssomme dansker. Som Mogens Glistrup engang har sagt det: "Enten er man racist, eller også er man landsforræder."