Jyllands-Posten bragte på årsdagen 3/6 for vedtagelsen af Udlændingeloven af 1983 en lederartikel, som holder drømmesynerne op mod virkeligheden.

”»Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er – så velkommen her.« Omkvædet til Gnags’ sang om Danmark fra 1986 kunne passende stå som et refræn for den tid, der vedtog udlændingeloven af 1983 for i dag præcis 40 år siden. Hvis man vover at reflektere over ordene som velfærdsstaten Danmarks ord til verden, Danmark, der engang var et lille kulturelt homogent land, Danmark, der tilbyder forsørgelse fra vugge til grav, slår det én, hvor dybt det religiøse vanvid i grunden stak i de år.”

Længere nede i lederen er der en betragtning, som vi i Den Danske Forening kan nikke genkendende til:

”Få protesterede. Kættere fik kærligheden at føle, og derfor var der heller ikke mange af dem. Alle, simpelthen alle, var enige; ja, ikke alle danskere, overhovedet ikke, men alle politikere, skuespillere, sportsstjerner, popsangere etc.”

Masser af mennesker turde ganske enkelt ikke at komme i nærheden af DDF. Det kunne koste jobbet! Mediernes dæmonisering virkede efter hensigten. F.eks. bragte DR-nyhederne i 1992 et indslag om DDF med et stort hagekors i baggrunden.

Hvem ville vove at blive sat i forbindelse med et sådant foretagende?

Vi var nogle få, der turde, fordi vi indså, at selve den frie demokratiske vestlige livsform stod på spil. Men vi var få, og vi fik kun presseomtale, når der var noget, der kunne omskrives til skandale. Fakta tæller ikke, når den religiøse rus raser.

Men lederskribenten fornemmer, at der er nye vinder på vej:

”I dag, 40 år efter vedtagelsen af loven, spejder vi stadig langt efter det multikulturelle paradis. I horisonten truer i stedet et etnisk opdelt Danmark. Måske er det derfor, Kåre Dybvad i et interview i Weekendavisen er tæt ved at rehabilitere den vanærede Erik Ninn-Hansen. »Men han havde ret i 1983. Man skulle have lyttet mere til ham, så havde Danmark sparet meget besvær.« 

Meget besvær! Må man gratulere Kåre Dybvad med århundredets eufemisme. 

Men måske er det bare umuligt for en politiker at erkende, at alt ikke er ingeniørkunst. Man kan bygge et højhus i diversitetens og den blandede bys navn, og man kan rive den ned igen, når den bliver en ghetto. Men der er beslutninger, der har uoverskuelige konsekvenser, beslutninger, som ikke kan gøres ugjorte. Som udlændingeloven af 1983.”

Mon vi, der advarede med rettidig omhu, så endelig kan se frem til at blive inviteret i studiet hos DR og TV-2 til en saglig debat om det emne, som tidligere kun måtte behandles religiøst?

Mon medierne langt om længe vil leve op til deres public service forpligtelse?
Hvad tror du, kære læser?