Politisk kommentator ved Morgenavisen Jyllands-Posten Ralf Pittelkow skriver søndag den 15 august under overskriften ” Nationen.”

Han  skriver bl.a. om Europarådets kommissær for menneskerettigheder Alvaro Gil-Robles og dennes kritik af 24-årsreglen m.m.

Pittelkow skriver følgende:

”Han siger, at 24-årsreglen (og andre regler) i sig selv er en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der taler om retten til et familieliv.

Men konventionen betyder ikke, at en sådan ret gælder uafhængigt af landegrænser. Familier har ikke retten til at etablere sig hvor som helst. Nationalstaterne har ret til at styre indvandringen. Den side af sagen er faldet bort hos Gil-Robles.

Af samme grund  vil han næppe få ret ved domstolene. Men dette drejer sig ikke kun om jura. Nok så slående er det, at debattens hovedpersoner ikke beskæftiger sig med spørgsmålet om, hvad der er bæredygtig udlændingepolitik, hvis man skal fastholde et nationalt fællesskab.

For Jelved syntes det ikke at være noget tema. Men heller ikke Socialdemokratiet, hvis projekt engang hed ” Danmark for folket”, forholder sig til denne politiske dimension.

Der er sket et vidtrækkende historisk skred, som er gået forbløffende upåagtet hen.

To aktuelle debatter viser, at begrebet nationalt fællesskab ikke længere spiller nogen større rolle for mange politikere."

Det tør antydes!!

Det er som om vore politikere de seneste 15 -20 år har kappedes om at være så internationalistiske som muligt.

Selv under ministeriet Poul Schlüters  tiårige regeringsperiode var der ikke skyggen af vilje til at bremse multietniseringen - det var faktisk i denne periode, det gik rigtigt galt.

De problemer vi står med nu er eftervirkninger fra denne tid.

Det var Venstres Uffe Ellemann-Jensen, der skulle ud i den vide verden og profilere sig som den store humanistiske internationale politiker.

Men det er ikke gratis at pantsætte sin politiske handlefrihed til Det Radikale Venstre. Det har det aldrig været, slet ikke under Niels Helveg Petersens ledelse.

Det var nemlig Det Radikale Venstre, der skrev dagsorden om fremmedpolitikken. De skrev også den sikkerhedspolitiske i samtlige 10 år. Det var den pris Schlüter og Uffe Ellemann-Jensen måtte betale for at bevare regeringsmagten.

Det var dengang  P. Schlüter rejste rundt i landet og sagde: ”Det går ufatteligt godt.”

Nu kender vi resultaterne.

Der hviler derfor et tungt ansvar på både Venstre og Det Konservative Folkeparti - og i særdeleshed på Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet.

Der er en del konservative politikere, bl.a. Pia Chrismas Møller, der ikke vil vedkende sig disse historiske realiteter. Men sådan forholder det sig.

Siden Schlüter-perioden er der sket en del.

Virkelighedens store problemer med indvandringen er nu så tydelige, at alle - bortset fra Venstrefløjen og Det Radikale Venstre - kan se, at tiden er inde til politisk handling.

Oplysningerne om, at over 5000 unge muslimer drager på Koran-skoler i Pakistan, må for enhver ansvarlig politiker være tilstrækkeligt til at erkende, at de talrige integrationsprojekter igennem årene har været det rene teater.

Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Service fastslår, at problemet har et enormt omfang.

Den iranske kvindeaktivist og koordinator for Den internationale Kampagne for Iranske Kvinders Rettigheder (IKIR), Nahid Riazi siger til BT d.14.8: ”Det hele handler om, at de skal underkaste sig Koranens ord.”

Integrationsminister Bertel Haarder er rystet og siger til BTd.14.8: ”Forældrene modvirker kommende generationers integration, på trods af at de selv har valgt at bo i Danmark, og det er et dobbeltspil, som vi er nødt til at sætte ind overfor.”

Ja, det er et dobbeltspil.!! Derfor er tiden kommet til yderligere stramninger og repatriering.

Det er derfor positivt, at Marianne Jelved har bundet sig selv så meget op på ”menneskerettighedsspørgsmålet” , at muligheden for en SR-regering ikke er tilstede,- hvis den standhaftige Marianne Jelved vil stå ved sine egne udtalelser.

Hun har dømt sig selv udenfor debatten.

Det skal Socialdemokraterne udnytte!!!

Hvis der efter næste valg dannes en ren Socialdemokratisk regering, vil den på udlændingeområdet kunne få et stort flertal for yderligere stramninger.

Det er der behov for.

Socialdemokratiske boligområder rundt om i de større byer bliver i disse år forandret fra at være kærnesunde boligkvarterer til at være opløste kvarterer med nationaliteter og kulturer fra hele verden.

Det bryder socialdemokratiske kernevælgere sig ikke om, - netop Boligforenings bevægelsen er Socialdemokraternes værk igennem fire-fem generationer. Det samme gælder kolonihave-bevægelsen.

Pas på disse stolte resultater. Hvis ikke, vil der ikke gå mange år, før Socialdemokraterne kan kigge i vejviseren efter deres sande vælgerbagland.

Derfor må partiledelsen træde i national karakter og ændre tre årtiers katastrofal udlændingepolitik.

Den tid, da Dorte Bennedsen påstod, at indvandringen er ”stærkt berigende,” er forbi.

Den parlamentariske styrke til disse tiltag kan Socialdemokraterne med Mogens Lykketoft i spidsen hente ovre hos Dansk Folkeparti og Venstre.

Det tidligere nationale parti, Det konservative Folkeparti, er i dag så perforeret af den totalitære rettighedstænkning, at man ikke skal forvente noget som helst fra den kant.

Tænk blot på en person som Gitte Seeberg og nu også Connie Hedegaard, der begge er på linje med Det Radikale Venstre i fremmedpolitikken.

Mit råd til Socialdemokraterne er derfor:

”Ved næste folketingsvalg, gå da til valg med den nationale overskrift  *Danmark for Folket.”

Det vil der være et langtidsperspektiv i.