EkstraBladet var til stede ved foreningens 20-års reception 17/3 i Roskilde. Ganske vist ikke ved en reporter, men ved en skribler af den art, visse aviser nu om stunder bruger til at levere muzak på bagsiden.

Jeppesen hedder EkstraBladets version af slagsen.

Det kom der så en bagside ud af 19/3. Hovedindholdet er referater af mærkelige udsagn fra mennesker, Jeppesen har talt med ved receptionen, men som dog ikke lader sig identificere. Holdbarheden af referaterne lader sig følgelig heller ikke verificere. Kontrollerbare faktaoplysninger fra begivenheden skorter det i det hele taget på. Af de få, der er blevet plads til, ses imidlertid, at muzakmanden end ikke havde styr på, hvem der befandt sig på talerstolen.

Faktisk er næsten ingen af hans kontrollerbare oplysninger rigtige, bortset fra en konstatering af, at rødvinen var for kold.

Så vi kan vel tillade os at gå ud fra, at det er på dette felt, Jeppesen har sin egentlige ekspertise.

Man kunne næppe vente sig andet. I foreningens jubilæumsannonce, som det med en del besvær lykkedes at få EkstraBladet til at trykke, kan læses, hvorledes Foreningens forudsigelser fra for 20 år siden har holdt stik. Som bekendt skrev bladet dengang stort set ikke noget som helst om emnet, der holdt stik.

Tilsyneladende er chefredaktionen da heller ikke imponeret af sin bagsidereporter. Den er derfor nødt til at puste en leder op 20/3.

Vi læser denne med spænding.

Det er jo trods alt samme EkstraBlad, som i midten af 90-erne i retten måtte skrive under på, at man regulært havde fyldt læserne med løgn om foreningen og dennes formand – for senere at dukke op på samme formands adresse med frakken oppe om ørerne for at bede om godt vejr.

Hvorfor? Jo, man havde jo da altså desværre kedeligt nok opdaget, at bladets dækning af tingenes tilstand var helt ude i hampen (det havde en god del af den svindende læserskare vist nok også). Så bladet ville da gerne have tilgang til foreningens informationsarkiv. Hvordan med det - please?

Ja, ja, da da. Hellere én omvendt synder end - hvad var det nu, det var? Så lad dog barnet.

Men hvorfra blæser vinden mon nu her i 2007 hos chefredaktøren? Er hans stol i dag ikke beklædt med den forhenværende konservative minister Hans Engel? Manden der dengang var ude af stand til at se de problemer på udlændingeområdet, som hans efterfølgere i den nuværende borgerlige regering med stor patos hævder at have løst?

Jo da. Så naturligvis: Vinden på EkstraBladets redaktion er vendt den anden vej igen: ”Hovedparten” af foreningens medlemsskare er således - ifølge lederen - et ”besynderligt sammenrend af landsbytosser og kæntrede menneskeskæbner”

Hvor er mon de øvrige foreningsmedlemmer blevet af i mellemtiden? Eller var det hos kæntrede landsbytosser, bladet søgte sine kilder dengang? Er tosserne kommet til siden? Eller hvordan og hvorledes og hvornår?

Medarbejderne må have svært ved at følge med vinden i EkstraBladets redaktionslokaler, hvor en voldsom træk af tom luft tilsyneladende er sat i forstandens sted: Hvor var vi i går, hvor er vi i dag, hvor er vi mon i morgen, hvordan skal lille mig nu sno sig?

Snart er der nok ikke plads til andet end folk i muzakklassen, hvis hovedtalent er at kunne sige noget uden at sige noget som helst.

- Hov, for øvrigt, mens vi er ved de kæntrede eksistenser: Var det ikke samme Engel, hvis politiske karriere kæntrede op ad en betonblok på motorvejen efter en løftet aften i byen?

Men nu er han altså på ret køl igen, manden fra den forliste limousine, oven i købet forsynet med clairvoyante evner. For det må han jo da have, hvis han véd så meget om, hvem der er medlemmer af Den Danske Forening, at hans blad endog kan lave regnestykker over andelen af landsbytosser i forhold til den samlede medlemsskare.

Som belæg bringer lederen i øvrigt – naturligvis, hvad skulle den ellers have gjort - et udvalg af vanvittigt lydende udsagn, der tillægges foreningen.

De ser ud til at være hentet i bladets samling af egne ældre artikler samt på de eksotiske hjemmesider, hvor man gør sig i den slags. Længere rækker bladets kapacitet altså ikke i dag: Det tætteste man kommer på en evighedsmaskine i journalistikkens verden, nemlig et organ, der skaber nye historier med belæg i de gamle.

Det skulle lederskribenten nok ikke have gjort. Ud over udsagn, der vanskeligt kan undgå at lyde vanvittige, eftersom de er klippet ud af deres sammenhæng, er nemlig også medtaget nogle, som slet ikke hidrører fra foreningen, ja endog et enkelt, som det officielt ad rettens vej blev slået fast, at denne ikke kunne holdes ansvarlig for.

Tja, sådan kan det gå, når en nærsynet chefredaktør uden briller suser gennem nattemørket på informationsmotorvejen med ruderne blændede af forliste politiske ambitioner.