25.01.2007
Kompliment til ministeriet Fogh Rasmussen!!
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Den mellemøstlige krudttønde var eksploderet for længst, hvis ikke Vesten havde interveneret.
Forsiden på gratisavisen dato onsdag den 24. januar bærer overskriften "Danskerne: Bush er en trussel mod fred."
Baggrunden for denne overskrift er en meningsmåling, som AnalyseDanmark har foretaget for dato. Her har man spurgt 1.368 danskere om deres holdning til den amerikanske politik i flere af verdens brændpunkter.
Jeg må tale rent ud.
Jeg giver fanden i , hvad 1.368 tilfældige danskere mener om George W. Bush og hans administration.
Den kontante virkelighed er, at uden USA´s tilstedeværelse i IRAK, AFGHANISTAN, samt et politisk tryk på IRAN og NORDKOREA med deres atom-planer, ville verden være ilde stedt.
Mellemøsten er en krudttønde på flere felter, bl.a ISRAEL og HIZBOLLAH.
Ja, det er enorme veksler Vesten tillader sig at trække på USA..
At 51 procent af de adspurgte i undersøgelsen mener at amerikanerne fremprovokerer flere konflikter end de løser i Mellemøsten, fortæller blot på hvilket niveau vi befinder os. 66 procent af danskerne,- ifølge undersøgelsen, er modstandere af krigen i Irak. Man må stille spørgsmålet, hvad er alternativet?
Hvis USA, Storbritannien, og Danmark forlader Irak uden en fredelig løsning, så er resultatet et volds-ragnarok i hele Mellemøsten.
Hvis man skal bruge ordet -uansvarlighed- , så er det overfor de rige vestlige lande, der ikke har ydet deres bidrag i verdens brændpunkter.
Det er Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Frankrig,Spanien,Østrig, Holland, Belgien, Canada, Polen,Grækenland, Tyrkiet, Japan, o.m.a.
De hygger sig, indtil videre!!!
Må det trænge ind, at USA med BUSH-administrationen yder et enormt bidrag for at undgå en krig, der kommer til at berøre os alle.
Fra min side skal der lyde et stort kompliment til ministeriet Fogh Rasmussen for den loyale optræden overfor USA. Trods stor kritik fra mange sider.
Stå fast
Kilde: dato: onsdag den 24. januar 2007.
|