I Jyllands-Postens anmeldelse af Ole Hasselbalchs bog om undertrykkelsen af indvandringskritik skulle det trods alle indrømmelser alligevel ud mellem sidebenene, at hans løsningsforslag – generel repatriering – bringer mindelser om fortidige og nutidige udrensninger. Hvor lige netop denne sammenkædning? Så kunne man lige så godt ved hver eneste udtalelse af en socialdemokrat konfrontere vedkommende med de store historiske sammenfald (på andre områder) mellem den socialdemokratiske utopi og såvel kommunismen som nazismen.

Den underliggende mentalitet i debatten afsløres af de valgte paralleller, og her kunne man ved Hasselbalchs løsningsforlag akkurat lige så godt pege på Winston Churchills varme anbefaling af flytninger af folkegrupper i milliontal efter 2. Verdenskrig, skønt smertefulde – for at hindre fremtidige, blodige udrensninger.

At debatten endnu ikke har "flyttet" sig nok, fremgår af, at det stadig stemples som halvnazistisk at ville flytte fremmedkulturelle til deres hjemlige omgivelser på human vis, skønt samme grupper jo ganske frivilligt er udvandret fra disse områder efter at have beboet dem i talløse generationer. Underforstået: At bede folk om at være alle mulige andre steder på kloden end på den brøkdel af en promille, som udgør Danmark, er ganske umenneskeligt. Hvilken mentalitet er dét? "Dänemark über alles"?