Det er i dag, d. 10. oktober, 1274 år siden, at muhamedanernes første forsøg på at underlægge sig Europa blev afværget.

Det andet forsøg blev afværget i 1529, da tyrkerne blev standset udenfor Wiens bymure.

Det tredje forsøg er i gang netop nu, og ingen ved, om det også denne gang vil lykkes at forhindre det muhamedanske mørke i at sænke sig over Europa.

Efter at have underlagt sig Syrien, Ægypten, Nordafrika og Spanien, rykkede de muhamedanske hære i sensommeren 732 over den vestlige del af Pyrenæerne og trængte frem imod Tours. Ved Poitiers udenfor Tours blev den overvældende muhamedanske rytterhær slået af viljefast fodfolk under ledelse af Charles Martel. Lederen af den muhamedanske hær, Abd-er Rahman, blev taget til fange og dræbt.

Efter nederlaget trak muhamedanerne sig tilbage over Pyrenæerne.

Nogle år senere forsøgte muhamedanerne et nyt fremstød mod nord. Under kampe i Pyrenæerne d. 15. august 778 faldt lederen af frankernes bagtrop, Ridder Roland. Før han udåndede overgav han ledelsen til sin ven Ogier le Danois – Holger Danske. Og han standsede muhamedanernes fremrykning!

Først flere hundrede år senere, i 1492, blev de endeligt drevet ud af Spanien.

Mange år senere var muhamedanernes nederlag ved Poitiers en kilde til ærgrelse for en tysk fører ved navn Adolf Hitler. Rustningsminister Albert Speer skriver i sine erindringer, at Hitler ofte gjorde sig betragtninger over denne begivenhed med ord som disse: ”Da muhamedanerne i det 8. århundrede ville trænge frem til Mellemeuropa via Frankrig, blev de slået ved Poitiers. Hvis de havde vundet dette slag, ville verden i dag have været muhamedansk, for de ville dermed have pånødet de germanske folk en religion, der ved sin lære: at udbrede troen ved sværdet og tvinge alle folkeslag under denne tro, var som skabt for germanerne. Som følge af erobrernes racemæssige underlegenhed ville disse ikke i længden have kunnet hævde sig mod de i landets barskere natur opvoksede og stærkere indbyggere, hvorfor til sidst ikke araberne, men de muhamedaniserede germaner ville være stået i spidsen for dette islamiske verdensrige!... Den muhamedanske religion ville være langt bedre egnet for os end netop kristendommen med dens slappe tolerance.”

(Albert Speer: Fra triumf til katastrofe. Erindringer 1933-1945. Side 89)

Stærke kræfter forsøger i disse år at gøre Hitlers tanker til virkelighed!