10.01.2019
Pas på Danmark: Snart tør ingen oplyse og advare om islam.
Forfatter: Steffen Wernberg-Møller
Myndighederne holder befolkningerne i skak - indtil islam kan tage over
Der er stor forskel, når en socialrådgiver hjælper så meget som muligt indenfor rammerne af den sociale lovgivning, eller hjælper så lidt som muligt indenfor rammerne af den sociale lovgivning.
Der udøves et skøn, og det skøn kan være skævt. Det kan have slagside, ligesom når der i langt højere grad tildeles førtidspension til folk af anden etnisk herkomst end dansk, mens det for etniske danskere bliver mere og mere umuligt.
Ganske langsomt er det individuelle skøn gradvist blevet til diskrimination.
Den tendens er gennemgående. Myndighederne er ikke på etnisk dansk side. Det er de heller ikke i Europa. De er ikke på etnisk europæisk side.
De gule veste repræsenterer folkets modtryk.
Hvis Dennis og Ronnie overfalder Mohammad og Muhammed, eller river tørklædet af Hiba og Aisha, så får den alt hvad den kan trække indenfor rammerne af straffeloven.
Det gør den ikke for Mohammad og Muhammed, der langt oftere idømmes betingede straffe, samfundstjeneste eller ligefrem sendes på ferie.
Mallorca og Costa del Sol er aldrig sket for Dennis og Ronnie. Hverken forbyggende eller som del af en rehabilitering.
Det er ikke den oprindelige befolkning der beskyttes mod de indvandrende folkemasser, der for de flestes vedkommende abonnerer på en aggressiv ideologi, men dem der beskyttes mod den oprindelige befolkning.
Man kunne få det indtryk, at myndighederne beskytter "dem" indtil de er mange nok. Stærke nok.
"Vore" myndigheder holder os i skak, indtil islam er stærk nok til at klare den sag alene.
Snart tør ingen oplyse og advare om islam. Snart tør heller ikke Ronnie og Dennis protestere, med mindre de sammen med mange andre tager en gul vest på.
Steffen Wernberg-Møller
|