30.09.2006
Ubetinget kunstnerisk frihed. Tak!!!
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Tysk operas fejhed!!!
For de fleste europæere, står Wolfgang Amadeus Mozart (1756-91) , som noget ganske særligt i europæisk kulturliv. Han var et musikalsk geni i verdensklasse, samt et myreflittigt menneske. 40 symfonier heraf Idomeneo fra 1781, plus 27 koncerter for klaver og orkester, 5 violinkoncerter.
Kammermusikken omfatter 26 strygekvartetter, 7 strygekvintetter, 17 sonater for klaver, og 42 for klaver og violin. samt en hel masse andet, bl.a. kirkemusik og 40 Lieder med klaver.
Denne store kulturskat, skabte Mozart i sit korte liv på kun 35.år
I år er det 250 år siden Mozart blev født i Salzburg. Jeg var selv i den gamle fæstningsby Salzburg, midt under festspillene i forbindelse med 250-årsdagen.
Det kan anbefales!!!
Wolfgang Amadeus Mozart, døde i Wien i dyb fattigdom, og blev begravet i en ukendt fællesgrav.
Nu her 215 år efter hans død, skal Europa opleve, at tilrejsende muslimer fra den Islamiske kulturkreds, begynder at blande sig i, hvad der må spilles og opføres af Wolfgang Amadeus Mozart.
Ja, man må stille det spørgsmål, er vi blevet så svage, at vi ikke vil værne om det vi som europæere kan være stolte over og sætter stor pris på.
Nej, det må under ingen omstændigheder ske. Mozart´s opera Idomeneo skal gennemføres, koste hvad det vil.
Det er der heldigvis en del der mener.
Den 28.september skriver Die Presse, Østrig følgende under overskriften:
"Muslimsk afpresningsspil"
"Det nuværende Europa og det nuværende islam passer ikke til hinanden.
Det er op til islam at ændre det, ikke Europa (...) Det, (operachef Kirsten Harms har gjort, er så absurd, at det nu står klart for ikke bare enhver idiot, men også for venstreorienterede politikere, dialogforelskede kirkefolk og velmenende multikulti-entusiaster, hvad den såkaldte `dialog`mellem islam og den vestlige verden er:
Et intellektuelt afpresningsspil, hvor repræsentanter for den islamiske verden, under henvisning til middelalderens korstog og USA`s interventionspolitik, dikterer Vesten, hvad man må skrive, spille og tegne og hvad, man ikke må. For det hører til det 20.århundredes europæiske debattradition, at ofrene altid har ret (...)"
I Die Welt , Tyskland, skriver Springer-koncernens bestyrelsesformand, Mathias Döpfner følgende i en kommentar, under overskriften:
"Intellektuel fejhed"
"Hvad er budskabet(...) fra denne symbolske nyhed: At vi skal vise muslimer mere hensyn end kristne og jøder, at vi skal bøje os for den vold, som udøves af en lille, men indflydelsesrig fundamentalistfløj?
Kunne man ikke også sige: Vi venter en klar og tydelig erklæring fra muslimske organisationer, hvori de fordømmer deres radikaliserede trosfællers opførsel og appellerer til tolerant sameksistens i frie samfund(...)
Kunne man ikke også sige: Vi lever i et land, hvor kunsten er fri og kritiserer og karrikerer, når den vil, for ingen er jo tvunget til at gå i operaen?
Kunne man ikke også sige: Vi ønsker, at det bliver ved med at være sådan, og den som ikke accepterer det, står uden for vores forfatning? Istedet er der intellektuelle, som maler et fejhedens udråbstegn på væggen."
The Gazette, i Montreal, Canada, skriver følgende om aflysningen af Ìdomeneo´
"Så nu er det en imaginær pøbel og ikke kunstneriske beslutningstagere, operagæster eller aviskritikere, der afgør, hvad tyskerne kan se.
Heldigvis er der mange i Tyskland, inklusive kansleren og nogle muslimske ledere, som har udtrykt skuffelse eller foruroligelse over beslutningen.(...) Kenan Kolat, leder af Tysklands store tyrkiske samfund, har sagt det bedst af alle: `Jeg vil anbefale, at muslimer lærer at acceptere visse ting. Kunsten må forblive fri.
Alle i Tyskland, såvel i Canada, skal overholde den sekulære lovgivning.
Ytringsfrihed i form af en lingeriannonce en rock´n roll-korsfæstelse, seksuelt sprogbrug eller et afskåret teatherhovede - må have ret til at fornærme, ellers er intet frit.
De som bliver fornærmede, må have ret til at sige det offentligt, men fredeligt. Vi må ikke lade os skræmme."
Kilde:dato. Fredag den 29 september 2006.
|