22.09.2006

Ingen hvid røg idag!!!

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Muslimer kan se splinten i andres øjne, men ikke bjælken i deres eget.

  

Dagen idag fredag den 22. september, er blevet udråbt til vredens dag af muslimske religiøse ledere. Anledningen er pave Benedict´s forelæsning på universitetet i Regensburg. Det bliver ikke den hvide røg, vi får at se rundt om i gaderne i de muslimske lande, men nok sort røg fra afbrændte pave-dukker.

 Dem om det. Hvis de islamiske samfund vil til at diktere, hvad en intellektuel personlighed må bruge som et videnskabeligt grundlag for sine fremlæggelser, så må enhver samtale med den islamiske kulturkreds ophøre.

 Den islamiske presse har varmet op til fredagsbønnen:

 Læs blot følgende:

 Al-Quds al Arabia, London skriver følgende:

 "Pave Benedikt XVI har begået en oprørende fejltagelse, der krænker halvanden milliard muslimers tro. Han burde have fremsat en klar undskylding. Istedet forsøgte han at dæmpe muslimernes vrede med en beklagelse." 

Al-Dustur, Amman skriver følgende:

 "Forskellen mellem pave Johannes Paul og pave Benedikt er, at førstnævnte åbnede døren til islamisk-kristen dialog og lukkede dørene til fortiden, således at alle ville se frem mod fremtiden, hvorimod sidstnævnte har gjort det stik modsatte. Hans beklagelse for den fornærmelige måde, hvorpå han omtalte den islamiske tro og profeten Muhammeds metoder (fred være med ham), er utilstrækkeligt."

 Al-Ahram, Cairo skriver følgende:

 "Pave Benedikt´s udtalelser viser, at onde vestlige filosoffer er lykkedes i deres forehavende om at gøre islam til Vestens fjende nr. ét efter Sovjetunionens kollaps."

  

Al-Watan, Qatar skriver følgende:

 "Pave Benedikt begik en alvorlig forbrydelse imod menneskeheden, da han officielt meddelte, at han havde tilsluttet sig Bush-regeringen og dens ledelse af USA`s globale imperialistkrig."

 

  

Kilde:Dagbladet Information, onsdag den 20. september. 2006.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810