Tyrkiet i EU:

Kort tid efter Den Danske Forening var begyndt at gøre sig gældende i det offentlige rum, tillod vi os at beskrive, hvor store demografiske problemer verden vil komme til at stå overfor i løbet af et par årtier.

Vi kom med den påstand, at den rige vestlige verden ville blive udsat for et enormt pres fra den underudviklede kreds af lande omkring Middelhavet og dets naboer.

 Vi kom med det bud, at det ville være en kortsigtet politik at agere ”overløbskar” for en demografisk bombe, som kun kan komme under kontrol ved en stram familie-planlægning i de pågældende lande.

Det er her, vi som europæere skal sætte ind!!

Vi skal af egeninteresse stille midler til rådighed, der kun skal gå til at få styr på den vanvittige befolkningstilvækst i stedet for, som vi gør nu, at bruge et gigantisk milliardbeløb på  de 20-22 millioner fremmede, der til dato er kommet til Europa.

Vi så for os i fremtiden, at det ville blive nødvendigt med et effektivt forsvar mod masseindvandringen, der helt kontant vil betyde patrulje både i stor stil i Middelhavet og skarpt bevogtede grænser overalt i Europa.

Det faldt ikke i god jord, for nu at sige det lidt diplomatisk!

I løbet af de 16 -17 år, der er gået siden, er Jordens befolkning vokset med godt en milliard mennesker, og vore synspunkter er stadig ikke blevet accepteret som værende politiks gangbare.

Og dog!

Det mest naive og romantiske sværmeri omkring multietniseringen er ved at blive trængt i

baggrunden af den konkrete virkelighed.

Og virkeligheden er som bekendt altingsprøvelse

Ikke blot herhjemme, men overalt i Europa.

I Danmark har debatten fået et en ny vinkel i forbindelse med Tyrkiets ansøgning om optagelse i EU.

Der er stor uenighed om dette emne og vidt forskellige synspunkter, nogle mere eller mindre underbyggede.

En af de aktive debatører i denne forbindelse er økonom og forfatter Hans Kornø Rasmussen, der er aktuel med bogen ” Det danske dilemma” ( Tiderne Skifter).

Lørdag den 29 maj var Kornø Rasmussen i debat med tidligere indenrigsminister Karen Jespersen MF (S) i dagbladet Politiken med en helside, hvor de to debattører giver udtryk for deres holdninger om Tyrkiets evt. medlemskab af EU.

Hans Kornø Rasmussen skriver bl.a:

At netop du er modstander af at give Tyrkiet en startdato for landets optagelsesforhandlinger i EU, kom bag på mig. Ifølge Berlingske Tidende 20. maj er du oven i købet rede til at bryde partidisciplinen, skulle det nå dertil. Du må altså mene det alvorligt.

Grunden til min overraskelse er, at du gennem flere år har udvist både indsigt og bekymring over for den betydelige indvandring, der har fundet sted til Europa.

En bekymring jeg deler, men som jeg drager andre konklusioner af.

Derfor er mit spørgsmål: Hvordan i al verden har du tænkt dig at løse fremtidens indvandrerpres uden Tyrkiets aktive medvirken?

Øst for Tyrkiet ligger de islamiske lande Iran, Pakistan og Afghanistan med deres kolossale befolkningspotentiale.

Syd for ligger Irak, Den Arabiske Halvø og den snart selvantændelige krudttønde i  omegnen af Israel og de palæstinensiske selvstyreområder. Mod nord grænser landet op til det konfliktfyldte kludetæppe af lande i Kaukasus.”

Man må medgive Kornø Rasmussen, at udfordringen for Europa er kolossal.

Men at overlade det til Tyrkiet at være stopklods for indvandringen til Europa, er et alt for stort  ansvar og opgave for et land, der har rigeligt at se til med sin egen store befolkningstilvækst.

At holde skarp bevogtning langs den flere tusinde kilometer lange tyrkiske grænse, er en uoverkommelig opgave for et land som Tyrkiet.

Det problem må og skal EU selv klare!

Det betyder, at vi i Europa skal til at vurdere situationen noget mere radikalt, end tilfældet har været de seneste tre årtier. 

Rent praktisk kræver det, at alle EU-lande sætter  de nødvendige  økonomiske midler af til en super effektiv grænseovervågning og bevogtning.

Det vil kræve i tusindvis af grænsevagter, store hegn og andre forhindringer og motoriserede patruljer overalt.

Til søs en armada af hurtiggående patruljebåde overalt langs havgrænsen.

I lufthavnene skal et korps af betjente stå ved trappen ved de ankomne fly, hvorfra kun personer med pas og anden gyldig indrejselegitimation får lov til at sætte foden på europæisk jord.

Med efterfølgende bøder til de flyselskaber, der transporterer mennesker uden gyldige indrejsepapirer. Skærpende omstændighed: landingsforbud fremover!

Er man i tvivl, kan det anbefales at studere den finsk - russiske grænse, her kommer der ingen ubudne gæster over, fordi man her har alle de praktiske foranstaltninger, der skal til: hegn, hurtiggående truck’erkøretøjer, rigeligt med mandskab med de sidste nye elektroniske hjælpemidler!

Det er det, fremtidens situation kræver!!

Det er der sikkert mange, der vil rynke på næsen over. Det vil blive et ’Fort Europa’, vil mange sige. I strid med europæisk – humanistisk tradition.

Ja, helt rigtigt. Men det er tidens løsen, - hvis vi har til hensigt at sætte dagsordenen i Europa i fremtiden. Det kræver politisk og folkelig vilje!