I forbindelse med opgøret med Hizbollah i det sydlige Libanon, har fhv. udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) fremsat den tanke, at Danmark skal trække nogle af sine soldater ud af Irak, for at kunne mønstre et nyt kompagni til en fredsbevarende styrke i Libanon.

 Baggrunden er, at forsvarsminister Søren Gade (V) hævder, at Danmark ikke har mandskab til rådighed til en fredsbevarende styrke i Libanon. Det er muligt. Men det betyder ikke, at Danmark skal forholde sig passivt i Libanon.

Vi kan stille med et par flådefartøjer, der kan bevogte den libanesiske kyst , samt nødhjælp og mandskab til at koordinere den. Det vil være et væsentligt bidrag til at stabilisere den libanesiske regering.

 Danmark kan samtidig gøre som vi gjorde i 1953 i Korea, - nemlig at sende et nyt Jutlandia – hospitalsskib. Det vil koste en bunke økonomiske midler.

Men det skylder vi den region hvor alle de forfærdelige hændelser sker i disse dage. Danmark var med til at beslutte, at staten Israel skulle dannes, - ja Danmark var med i den FN-komite, der forberedte afstemningen om Israels tilblivelse som stat!!!!

 Men når det gælder dansk tilstedeværelse i Irak, da skal der ikke ske nogen reduktion, vi skal blive i Irak sålænge vore nærmest allierede USA og Storbritannien er tilstede.

At M. Lykketoft og den øvrige venstrefløj ikke er enige heri, bør ikke gøre noget indtryk på udenrigsminister Per Stig Møller eller det samlede ministerium Fogh Rasmussen.

 Deltagelsen i Irak, er ikke blot  et bidrag til demokrati i Irak, - det er en kamp imod totalitarismen.

 Det har den amerikanske forfatter og historiker Paul Berman skrevet om i sin seneste bog ”Power And the Idealists.”

Berman er uddanet historiker og litteraturkritiker på Columbia University i New York, og underviser i journalistik på New York University. Han har bl.a. kritiseret fremtrædende personer på den europæiske venstrefløj, den tidligere tyske udenrigsminister Josca Ficher og EU-parlamentsmedlem Daniel Cohn-Bendit, for ikke at støtte krigen mod Saddam Husseins tyrrani.

 Poul Berman har samtidig rost to andre bannerførere fra 68-generationen, nemlig Bernard Kouchner, der er grundlægger af ”Læger uden Grænsen” og filosoffen André Glucksmann, der begge så at fjernelsen af Baath-regimet som en befrielse  af det irakiske folk fra 25. års tyrrani.

Det format kunne være ønskeligt i Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten. Men det kommer ikke, her tror man stadig på, at forhandling med totalitære despoter er muligt.

 Om dette, udtaler Paul Berman sig i et interview med kulturredaktør Flemming Rose, i Morgenavisen Jyllands-Postens Kultur-Weekend den 28. april 2006. Paul Berman siger til interviewet  følgende:

 ”Jeg så og ser stadig krigen i Irak som en del af en større kamp mod det totalitære. Jeg mener, at den moderne historie er scene for en kamp mellem liberale ideer og samfund på den ene side og totalitære systemer på den anden.

Det 20.århundrede oplevede en vækst og fremgang for liberale ideer og samfund, men samtidig så vi en række oprør rettet mod disse samfund og deres værdier. Det skete i form af fascisme, nazisme,  og kommunisme – alle totalitære bevægelser, der havde rod i Europa, men som på ingen måde var begrænset til Europa.

 De totalitære bevægelser i Mellemøsten, både den panarabiske nationalisme i Baat- partiet i Irak og Syrien, der var direkte inspireret af Hitler, og den radikale islamisme, der udsprang af det muslimske broderskab i Egypten og tog form i 1920erne og 1930erne, afspejler som fascisme, nazisme og kommunisme det samme opgør mod de liberale samfund og ideer. 

En af de store fejltagelser i Vesten efter Murens fald i 1989 var at bilde sig ind, at kampen mellem liberalisme og totalitarisme med kommunismens fald var slut.

Nogle talte sågar om ”historiens afslutning”, deriblandt flere i kredsen omkring præsident Bush.

 Jeg er derimod af den opfattelse, at radikale islamister fejrede triumfer i årerne omkring 1989. De sejrede i Afghanistan, Algeriet og andre steder, og i 1991 følte Saddam Hussein sig så meget ovenpå, at han kunne besætte Kuwait og gøre sig klar til en større kampagne, så jeg mener, at vi på det tidspunkt indledte en ny fase i den gamle strid mellem totalitarisme og liberale samfund.

De store ideologiske opgør, som blev udkæmpet i det 20. århundrede, er på ingen måde slut.”

Kilde: Interview af kultur-redaktør  Flemming Rose, med forfater Paul Berman.

          Morgenavisen Jyllands-Postens Kultur-Weekend  fredag den 28. april 2006.