03.12.2017
De røde som blev sorte
Forfatter: Steffen Wernberg-Møller
"GUD FRI OS FRA DEM DER SIGER DE TROR -
MENS DERES HAD TRÆKKER BLODIGE SPOR".
Religion har sammen med territorial ekspansion, materiel berigelse og magtambitioner været hovedårsagerne til mest blodudgydelse gennem tiderne. Det var derfor både forståeligt og sympatisk, at de røde blomsterrevolutionære også vendte deres energi imod religionerne.
Den vrede var amazonerne fra Jomfru Ane Band et godt eksempel på. "Hør" bare denne sang der hedder "Gud fri os", og som er skrevet af Claus Flygare. Rebecca og Sanne Brüel har sat musik til, og sang dengang - særligt live - som "vilde", og man blev ikke mindre skræmt ved synet af Ulla Tvede Eriksen, der mishandlede trommesættet. Selvom socialisterne allerede dengang ikke var sene til at trække nazi-kortet, så var vreden anderledes god energi dengang.
"SKUDDENE KNALDER SKARPT
I DEN MORGENSTILLE BY
I IRAN HAR PRÆSTERNE
EKSEKVERET DOMME PÅNY
VAR DET KVINDER ELLER BØRN ELLER BØSSER
ELLER TILFÆLDIGE I VRIMLEN
DER BLEV SENDT TIL SKIDEBALLE
HOS DERES STRENGE CHEF I HIMLEN
SÅ HØR PÅ OS HVIS DER ER EN GUD
DET ER NU DU SKAL SENDE DIN ENGLEHÆR UD
GUD FRI OS FRA DEM DER SIGER DE TROR
MENS DERES HAD TRÆKKER BLODIGE SPOR".
I et andet vers går kristendommen heller ikke ram forbi.
"BÅLENE BLUSSER I USA
DE KRISTNE BRÆNDER BØGER
MED HÅRDE BESTEMTE HÆNDER
RÆKKER DE EFTER EN FØRER
DE KALDER SIG DET MORALSKE FLERTAL
OG DET ER MERE END ALMINDELIG TRIST
DERES METODE ER AT DE BRUGER JESUS
SOM EN SLAGS SINDSFORVIRRET NY-NAZIST
SÅ HØR PÅ OS HVIS DER ER EN GUD...........".
I det sidste af fire vers indrammes virkeligheden i dag på mærkelig profetisk vis.
"HELE HORISONTEN RUNDT
ER HIMLEN BARE SORT
SKYERNE ER SOM STEN
HER ER BARE HÅRDT HÅRDT HÅRDT
UD AF KAMPEN FOR AT REDDE SIG SELV
OG ANGSTEN FOR IKKE AT FÅ NOK
VOKSER DEN FÆLLES FORDØMMELSE
SOM FÅR DUMHEDEN TIL AT GÅ AMOK
SÅ HØR PÅ OS HVIS DER ER EN GUD
DET ER NU DU SKAL SENDE DIN ENGLEHÆR UD
GUD FRI OS FRA DEM DER SIGER DE TROR
MENS DERES HAD TRÆKKER BLODIGE SPOR".
Når politikerne ikke kan tænke på andet end vækst, eller når den politiske korrekthed er blevet den ny religion, så kan man også i dag få øje på roden til den fælles fordummelse. Ingen har turdet lytte til fornuft, af angst for at blive stemplet som islamofob og racist. Trods mange års advarsler,
så trækker den islamiske terror nu blodige spor.
Energien i den bevægelse som Jomfru Ane Band repræsenterede, har ændret kulør. Dengang stod den for frihed, fred, ligestilling, miljøkamp og mod undertrykkelse. Nu har de røde rottet sig sammen med islam, og de er blevet sorte. Energien er ej længere god.
Gud Herren fri os fra dem der siger de tror, mens deres had trækker blodige spor.
Steffen Wernberg-Møller
|