For islam er der kun to muligheder. Opløsning eller sejr. Godt nok kan "den" holde en lille pause - den såkaldte hudna, men det er taktisk, og kun for at kunne genoptage kampen, lige så snart situationen er gunstig.  

Som alle efterhånden nu har fundet ud af, så er det umuligt at integrere islam. Det skyldes, at islam er konstrueret på en sådan måde, at systemet er resistent. Der er utallige regler - store som små - men den vigtigste og helt afgørende hovedregel er, forbud mod integration/assimilation, fordi det medfører et religiøst identitetstab. Sker det i udtalt grad, betragtes det som frafald, hvilket der er dødstraf for. Der er en særdeles "god" grund til den strenghed.  

I stedet for at integrere/assimilere sig i de nye samfund, så skal muslimen aktivt betone solidariteten med sine trosfæller, og distancere sig fra ikke-muslimer. Dette kaldes i islamisk teologi : "al-wala wa al-bara", og betyder loyalitet og undsigelse.

Det betyder, at man som muslim har pligt til loyalitet overfor andre muslimer og islam, og pligt til afstandtagen til ikke-muslimer og alt, hvad der er uislamisk. Konkret ses det i mild form, når eksempelvis en muslim bruger sin ytringsfrihed i aviserne til at forsvare sine islamiske rettigheder. Læg mærke til, at der aldrig er selvkritik eller kritik af islam. Den lidt stærkere form - en mellemliggende form kunne man sige - ses når der direkte arbejdes på særrettigheder som bederum på arbejdet, shariasvømning eller halal i børnehaven. Den stærkeste form - den ultimative form for "loyalitet og undsigelse" er jihad - hellig krig. Man kan sige, at alle tre former er hellig krig i forskellig styrke.

Det der i dag ses overalt i Europa som islamisk terror, og som af pressen sløres ved, at man nøjes med, kun at kalde det terror - er i virkeligheden den ultimative udlevelse af loyalitet og undsigelse - "al-wala wa al-bara", og belønnes derefter. Med et martyrium maksimeres prestigen her på jorden, og hinsides maksimeres belønningen med en adgangsbillet direkte til paradis, hvor 72 jomfruer venter. Hvis man med integration/assimilation opbløder grænserne mellem muslimer og ikke-muslimer - dem og os - så opløser man også dette "drive" mod os andre - "vantro". Og det vil på sigt opløse islam. Derfor strengheden.    

Så det er en absolut førsteprioritet i islam, at der på denne måde holdes fast i, et skel mellem dem og os - sådan at islam ikke svækkes, for det hele handler om at sejre - takbir. Islam er ud over at være  leveregler og et tros-system, også en erobringsideologi der har bekæmpelse af ikke-muslimer og deres samfund som top-prioritet.

Uden den erobringsideologiske del, er der intet islam. Det er først i Muhammeds færd til Medina, som var et krigs- og erobringstogt, at han for alvor fik succes, og det er først herfra islamisk tid begynder.

Uden en fastholdelse i dem og os, så vil islam ikke kunne sejre, og så falder det hele sammen. Det gør det fordi ; det er i bekæmpelse og erobring, at islam har sin grundlæggende selvforståelse og eksistensberettigelse.

Steffen Wernberg-Møller